AndreasPeterBerggreen

- 176 —

en ny Opera a f Scribe og Auber: „Prinsen a f China“ , oversat a f Hr. C. F. Giintelberg. V i ville ikke gjøre dette S tykke til Gjenstand for nogen Kritik i vort Blad, da denne S a g ifølge dens Beskaffenhed snarest vilde være at forhandle inden lukte D ø re;“ men paa næste Side under Overskrift: „I Theatret den 29de Januar 1836“ : „Musik? — N ej, nej! Alle Muser maa fly for denne barbariske S tøj, for disse grimasserede Melodier. Hellige Kunst! Saaledes vover man at nedværdige D ig for Nationens A a syn paa den D a g , Folket samler sig i Dit Tempel for at højtideligholde sin Konges Fød sels­ fest! — Ikke blot Mangelen a f Genialitet, ogsaa den Umoralitet, der gaaer igjennem dette S tykk e, stempler det som et forkasteligt, foragteligt A r b e jd e O g nu den Kongelige Theaterdirection! Censurerer den blot indenlandske, men ikke fremmede Arbejder? T roer den ubeseet at kunne antage Alt for god t, som kommer udefra, og det endogsaa derfra, hvor F r i v o l i t e t er den Gudinde, man dyrker? O , I Kunstnere! følger Eders hellige Kald o g straffer med dyb Foragt Enhver, der vover at spotte den hellige Kunst ved at nedværdige den til en Phryne eller behænge den med Narrekappe o g Bjælder. Er Kunsten skjænket Jorden til Menneskets Forædling, da er det enhver dens Dyrkers Pligt at værne om dens Væ rdighed; og Den, for hvem den udgjør Livets Indhold, vil snarere offre det end sin Kunst­ nertro !“ A t et Blad, der saa uforfærdet slog om sig til højre og venstre, maatte være beredt paa at møde Uvilje og tabe Abonnenter er selvfølgeligt; men uforstaaeligt er det, at dets grundige Kritik, dets vexlende og interessante