AndreasPeterBerggreen

- i?8 -

af Mendelssohn o g dér modtaget med Enthousiasme blev kaldet tilbage og nu opført i „Musikforeningen.“ — Om en vis Mand, der mødte Gade og bad om at maatte se det Brev fra Mendelssohn, hvori denne med stor Varme havde udtalt sig til Componisten a f denne Sym - phoni, o g som paa Gades S v a r, at han just ikke altid bar Brevet hos sig , forlod ham med den Bemærkning: „A a ! det er ogsaa det samme; je g sætter dog ikke megen Pris paa Mendelssohns Dom .“ — Om Kritikere, som kun for fire Aar siden, da Gade til de „fædrelands­ historiske D igte“ havde componeret flere Melodier, der­ iblandt „K ong Valdemars Jagt“ , havde ment, at disse Melodier burde have været udeladte som alt for ubetyde­ lige — „nu var det gaaet om i en anden G ad e!“ Men havde Berggreen i Aarenes Løb ikke forandret sig, saa havde Publikum det heller ikke. Det musikalske F lyveb lad , hvis andet Nummer bragte en indsendt A r­ tikel, indeholdende en begejstret Lovtale over Folkesangen og en Opfordring til de skandinaviske Folkeslag om at synge de fædrene San ge, standsede hurtigt sin Flugt efier en Skjærmydsel med „Theaterbladet“ , som truffet af Indledningsartiklen havde ment, at „Hejmdal blæste hen i V ejret“ , hvortil bemærkedes, at Bladet herved „paa en ikke uheldig Maade havde antydet sin Omflagren i hine luftige Regioner.“ Kun for en Fuldstændigheds Skyld og som Bevis paa, hvad der af Berggreens Modstandere offentligt er blevet budt ham, skal her nævnes en Strid, hvori B erg­ green kort T id efter at have standset Udgivelsen a f „Musikalsk T idende“ blev indviklet med Muth-Rasmussen l).

’ ) Senere Organist i Horsens