AndreasPeterBerggreen

-

179 -

Denne Mand havde i nogen Tid faaet Undervisning i Musiktheori af Berggreen, der havde omfattet ham med den varme Interesse, som han altid viste sine Elever. Til en Tid synes Muth-Rasmussen at have været er- kjendtlig herfor; han dedicerede Berggreen nogle Ro­ mancer o g sendte ham andre af sine Compositioner med Tilskrifter, der udtrykte „inderlig Taknemmelighed og Hengivenhed imod den kjære Læ rer.“ Han afbrød imidlertid Forholdet, og skjønt Berggreen offentligt havde værnet ham mod en „højst inhuman Anm eldelse“ a f hans „Otte Rom ancer,“ fandt Muth-Rasmussen sig foranlediget til i „K jøbenhavns flyvende Post for 1837 („Interimsblade“ Nr. 109— 10) at rette et voldsomt A n ­ greb dels mod Berggreens tostemmige Skolesange og hans Redaction a f „Musikalsk T idende“, dels mod hans Personlighed. Til Charakterisering a f dette Angreb vil det være nok at anføre, at Berggreen betegnes som uvidende i Theori o g Fusker i Praxis o g anklages for „Egoisme og Arrogance, Mangel paa Sandhedskjærlighed, hadefuldt Sindelag, uædel Tænkem aade“ . I en Piece paa ikke mindre end 90 Sider imødegik Berggreen med sædvanlig Grundighed Muth-Rasmussens Paavisninger a f de formentlige Fejl i hans „musikalske Fuskerier,“ hvor­ efter han roligt o g lidenskabsløst gjorde Rede for sit personlige Forhold til den tidligere Discipel o g , uden paa nogen Maade at retorkvere hine Beskyldninger, som den egentlige Grund til Muth-Rasmussens Vrede angav hans saarede Forfængelighed, der ikke havde kunnet finde sig i, at Læreren med gode Grunde over­ beviste ham om Fejl og Mangler i hans Compositioner. Det vil for Musikere være lærerigt at læse, hvad Berg-