AndreasPeterBerggreen

— i8 o —

green i denne Piece skriver om den tostemmige Sats, bilagt med talrige Beviser hentede fra de berømteste Theoretikere i ældre o g nyere Tid og fra ansete Compo- nisters Værker. Den almindelige L æ s e rv il med Interesse følge Berggreen i hans skarpe logiske Udvikling og hans mange i psykologisk Henseende træffende Bemærk­ ninger. V i skulle blot her afskrive en a f dem, fordi den kan ansees som almengyldig, o g dens Forfatter ofte nok har havt Anledning til at bringe dens Sandhed i E rfa­ ring: „Der er overalt Intet, der irriterer forfængelige Men­ nesker mere, end naar man bestrider deres Paastande med G runde, som de ikke kunne gjendrive. De ville ikke give efter o g kunne heller ikke fremføre Noget til Bestyrkelse for deres Meninger; de tie da ofte stille; men inderlig forbitrede glemme de ikke at hævne sig ved sidenefter for Andre at fremstille deres Modstander som et indbildsk, selvklogt Menneske, der stedse vil have Ret, ja, der troer sig ufejlbarlig, og med hvem det derfor ikke nytter at disputere. Jeg har desværre havt Lejlighed til mere end een G ang at sande den Sætning: „G jør hvad du vil, hav blot ikke Ret.“ Rede til Kamp mod al Uretfærdighed, villig til at træde i Skranken for Sandhed o g Ret: saaledes var Berggreen. Den litterære Ejendomsret fandt da ogsaa i ham en modig Forsvarer, utrættelig i Kamp mod alt E ftertryk, enten det angik hans egne eller Andres A r­ bejder. T il Forstaaelse a f hans første Bataille paa dette Omraade gjengive vi omstaaende Brev.