AndreasPeterBerggreen

— 181 —

Kjøbenhavn den 22de Januar 1847.

Kjæreste Gade!

Det er i et eget An liggende, at je g tilskriver Dem disse Linjer o g det desværre i et ubehageligt, saa meget mere som Sagen gaaer ud paa ligesom at d o c u m e n ­ t e r e (!) Beskaffenheden af vort tidligere Forhold til hin­ anden, et Forhold, som je g bestandig har anseet for saa rent, at det næsten forekommer mig som en Profanation deraf, at man forlanger yderligere Beviser. Thi end- skjønt Talen naturligvis ikke er om vort Forhold i det Hele, men blot med Hensyn til et enkelt Tilfæ lde, saa hænger dog altid det Hele saaledes sammen med sine Enkeltheder, at det er mig højst ubehageligt, at der, om ogsaa kun med H e n sy n . til dette enkelte Tilfælde, skal være noget Uklart imellem os. D og — det er jo ikke i m e l l e m o s , at der er noget Uklart, men Andre ville gjerne bringe en Uklarhed til V eje, for at Sandheden ikke skal sees. De har af Hr. Delbanco hørt om den E ftert^ k ssag, der af ham o g Hr. Lose er anlagt mod D'Hrr. Horne- mann o g Erslev. A t De paa Grund af Deres V en skabs­ forhold til Hr. Erslev nødig vil give en Attest til hans D isfavør, kan je g begribe; men kjære Gade! De har vist ikke tænkt paa, at De ved ikke at ville dette gjør en Erklæring imod m ig, hvormed je g ikke kan være tjent. A t De har componeret Deres i min Melodisamling til „Fædrelandshistoriske D igte“ staaende Melodier etter min Opfordring til d e n n e S a m l i n g , o g at De leverede mig dem , o g je g modtog dem i den Hensigt, at de i denne Sam ling skulde optages o g udgives — akku rat