AndreasPeterBerggreen

— 184 —

Glem ikke de polske o g ungarske Sange og Melo­ dier, som De troede at kunne skaffe mig gjennem den ved Instituttet studerende Polak (eller Ungarer?).

Deres hengivne V en

A. P. Berggreen.

S. T. Hr. Musikdirektør N. W . Gade.

Gade udstedte selvfølgelig Attesten i den foreslaaede F orm ; men efter Anmodning a f Hornemann & E rslevs Sagfører afgav han senere den Erklæring, at han med det i Attesten brugte Udtryk „fuldkommen Ret til at disponere som sin Ejendom over disse S an g e“ ikke havde ment udelukkende Ejendomsret, men kun for nævnte Sam lings Vedkommende. Til Frem læggelse i Retten skrev Berggreen to meget udførlige Indlæg, hvori han hævder, at Anledningen til denne S a g vistnok kan betragtes som en Ubetydelighed, men sees den i B elys­ ning af tidligere indtrufne Tilfæ lde, o g overvejes den i sine Consekvenser, er den af største Betydning baade for Componister og Musikforlæggere, o g det vil paa dens Udfald bero, om der for disse vil være Udsigt til hver paa sin Maade og under Lovens Beskyttelse i Lighed med andre Borgere at kunne fortsætte deres V irksomhed uden a tvæ re udsatte for at berøves Frugten af deres Tid og Flid. Ligeledes søger han at documen- tere, at Gades Erklæring ikke i nogen Maade kan svække hans først udstedte Attest, ifølge hvilken Berggreen har kunnet handle med den ommeldte Melodi som sin Ejen­ dom. Ved Hof- og Stadsrettens Dom a f 8de November 1847 frikjendtes imidlertid de Indklagede for Citanternes