AndreasPeterBerggreen

— 7 —

samme A lder, insinuerede os hos Engelskmanden ved at binde Fjedre til deres Chacoter; Fjedrene trak vi af Hanerne og Hønsene.

[Efter at have gaaet i et Par Smaaskoler i Kjøbenhavn, sidst i Scharlings Institut, kom Berggreen i Aaret 1810 i Huset hos sin Bedstefader og hlev sat i Frederiksborgs latinske Skole],

I disse paradisiske Egne aabnede sig min Sans for Naturen o g saaledes tillige min Sans for det Skjønne. De dunkle Skove vakte fromme o g religiøse Tanker i min S jæ l, og i Fjerde Christians stolte Slot lærte je g snart at beundre det Præg af Højhed og Storhed, der var en A fglans af hin store Konge. Tidt har je g stille sværmende staaet mellem disse Mure, og de høje Taarne ledede mit Blik til Himlen, mens Klokkens hule Drøn fremmanede tusinde sælsomme Forestillinger hos mig. V ed dette Slot hang min Tanke og mit Ø je tidlig og sildig. Min Bedstefaders Have gik lige ned til Søen og havde en amphitheatralsk Beliggenhed ; her sad je g mangen Aften med min Fløjte, og det gam le Slot gjen- tog Barnets Toner. V i levede saa temmelig paa vor egen Haand hos min Bedstefader, især efter hans Kones Død (1812), da hans Embede hverken Nat eller D ag lod ham have R o , saa han kun var lidet sammen med os. Mine Tanter bleve snart gifte, med mine Morbrødre delte je g ikke Interesser, o g i Skolen havde je g ingen særdeles Ven, saa je g levede meget for mig selv. Naar je g saae Lejlighed dertil, var je g strax ude i Skoven, i Haven eller ogsaa hos en Søcaptain Vosbein, hvem je g tidlig lærte at kjende, da je g gik i Skole med hans Søn. Denne faderlige V en har havt særdeles Indflydelse paa