AndreasPeterBerggreen

— 9 —

Livsaften imod at give Slip paa hin Hæder, da vilde je g — med Taarer gjøre det, Taarer, der billigt maatte rinde ved Afsigelsen a f en Himmel. En yngre Søster a f min Moder spillede særdeles godt paa K laver og hendes tilkommende Mand var et sandt musikalsk T alen t, havde den skjønneste Mands­ stemme, je g har hørt, den blødeste, reneste, kraftigste Ton e paa sin Violin og componerede dertil meget smukke Ting. Hans Navn var J. J. Petersen, senere Toldinspecteur i Eckernførde. Jeg havde saaledes Lejlig­ hed til at høre smuk Musik, o g Lysten til selv at lære vaagnede snart. Mit første Instrument o g det eneste, hvorpaa je g har bragt det til en temmelig Grad a f Færdighed, blev imidlertid Fløjte. En V en a f min Bedste­ faders Familie, D a h l,1) kom nemlig ofte til os med sin F løjte; a f ham hørte je g dette Instrument behandlet fuldkomment overensstemmende med dets Charakter, nemlig som et idyllisk, elegisk Instrument. Saaledes er det unægtelig ogsaa meget skjønt o g maatte gjøre Ind­ tryk paa mit følsomme Gemyt. Jeg valgte da det; men da Dahl, der var bleven ansat som Lector ved Univer!) F. P. J. Dahl, en Præstesøn fra Slangerup, født d. 5te August 1788, dimitteret med Udmærkelse fra Frederiksborg Skole 1804, theo- logisk Candidat med egregie 1812, Adjunct i Frederiksborg indtil 1815, da han kaldtes til Universitetet i Christiania som constitueret Docent i Phiiosophi, hvilken Stilling han paa Grund af sin Hel­ bredstilstand atter fratraadte i 1817, fra 1818 — 1840 Overlærer ved Frederiksborg Skole, 1854 tit. Professor, død 1864, frem­ ragende Kjender af det danske Sprog og Forfatter til mangfoldige Arbejder i denne Retning. Denne ædle, lærde og højt dannede Mand, der tillige var enthousiastisk Musikdyrker, har i Berggreens Ungdom havt den største Indflydelse paa ham og var ham, indtil Døden adskilte dem, en Ven som ingen Anden. Der vil i det Følgende ofte blive Lejlighed til at omtale ham.