AndreasPeterBerggreen

— 10 —

sitetet i Christiania, snart skulde rejse bort, maatte je g se mig om efter en anden Lærer. Der var ingen anden at væ lge end en Skolelærer Møller, der var ærligere end mangen anden Musiklærer; thi han tilstod oprigtig, at han kun blæste lidt paa F lø jte, men vilde gjerne uden Betaling lære mig Begyndelsesgrundene. Den hele U n ­ dervisning varede imidlertid kun faa T im er; je g havde en Fløjteskole med sex lette Stykker i, han havde givet m ig det første S tykke for; men næste G ang je g kom, kunde je g dem alle sex. Nu syntes min Læ rer, je g nok kunde hjælpe mig selv, og det gjorde je g da og- saa; thi siden har je g ingen egentlig Undervisning havt, skjønt je g naturligvis har lært meget ved at spille med Dahl, efter at han igjen var kommen tilbage fra Norge. I Composition anser je g W e y s e for min Lærer, da han stedse har gjennemset mine Compositioner og gjort de nødvendige Bemærkninger derover ; men om han vil anse mig for sin Discipel — ? For at komme tilbage til Fløjten, saa var en af mine Debuter paa den ved en Concert, foranstaltet til Æ re for Dahl, da han skulde rejse bort. Jeg skulde ikke blæse med førend til allersidst ved en Cantate, componeret a f min ovennævnte Onkel til T e x t af O ver­ lærer Stenbloch, et „F a rvel“ til Dahl. Concerten skulde begynde, men Dahl, der skulde blæse med i Ouverturen, var endnu ikke kommen. Man hentede derfor mig, der var ude mellem T ilhørerne; vi spillede Mozarts Ouver­ ture til „F ig a ro “ . Idet vi havde begyndt, kom Dahl og stod ubemærket a f mig ved min Side. Da Stykket var ude, trykkede han mig hjertelig i Flaanden til T a k for mit Spil. Der vil ikke let møde mig Noget i Livet,