AndreasPeterBerggreen

— 12 —

trykke i mine første Sam linger a f San ge med Guitar- accompagnement som „Fød selsdagen “ a f Øhlenschlæger, „Romance“ a f Haste, „Erindring“ a f p f 1) o g flere andre. N ogle Variationer for een og to Fløjter har je g ogsaa endnu fra den Tid. Jeg havde hørt saa mange for- skjellige Variationer over „A ch du lieber Augustin “ , at je g troede, det var enhver Componists Pligt at variere dette Thema. Jeg tog da min Fløjte o g g a v mig til at s ø g e ; fandt je g nu en Variation, som min gam le Bedste­ fader, der sad i Stuen ved Siden a f m ig, syntes om, saa raabte han ind til m ig: „Skriv den o p !“ Saaledes fik je g da 10 Variationer i Stand. Min Bedstefader mærkede jo nok, hvor megen Tid Musikken borttog fra min Læsning; men min L y st til denne ham selv saa kjære Kunst, maaske ogsaa den Smule A n læ g, han bemærkede hos m ig, glædede ham for meget til at han skulde have lagt Hindringer i Vejen for mig. Jeg husker nok, hvor overrasket han blev paa en a f de musikalske Aftener, som Musikvennerne i Frederiksborg ugentlig skiftevis foranstaltede. Jeg havde componeret en Sonatine for Fløjte og Guitar, paa hvilket sidste Instrument, ligesom paa K la ver, je g havde havt Lejlighed til at øve mig lidt. Da den var spillet, spurgte han a f hvem den var. „A f Deres D attersøn !“ Den Gamle blev gan ske glad. Min Fløjte bragte mig ind i et meget behageligt Samliv med mange gode Mennesker. Mine interessan- teste Bekjendtskaber var med min kjære Ven Dahis, Oberst Flindts o g Captain Vosbeins Familier. 1 alle

]) Ere ogsaa optagne i hans „Samlede Compositioner“