AndreasPeterBerggreen

i8 —

—

Allerede nu udgav han nogle Hefter Sange med Accompagnement a f Guitar, o g disse ga v Anledning til det Bekjendtskab med W e y s e , der fik saa afgjørende Indflydelse paa hans Sm ag o g hele musikalske Retning. Musikhandler L o s e , hvem han bragte den første Sam ­ ling, havde viist dem til en Musiker, som havde gjort opmærksom paa nogle Fejl i Satsen o g i det Hele be­ dømt disse første F orsøg strengt. For at faa en Dom, han kunde holde sig til, gik han til W ey se , som redebon lovede at gjennemse Sangene til den følgende Dag. Den næste D ags Morgen mødte W e y se ham paa Gaden, standsede ham med den Yttring, at der vel var nogle grammatikalske Fejl i Accompagnementet, men at han var vel fornøjet med Melodierne, og at han allerede havde anbefalet Lose at udgive dem. Siden da viste Berg- green altid W e y se sine Compositioner, o g dennes Tilfreds­ hed var ham den største Belønning; thi næst Mozart var der næppe nogen Componist, der saaledes som W e y se svarede til hans Ideal. Besøgte han W ey se , plejede han gjerne, førend han ringede paa, at læ gge Øret til Døren for at lytte efter, om han spillede; thi for ingen Pris vilde han forstyrre dette Spil. I saadanne Øjeblikke følte han sig som en ringe T jener i Kunstens Tempel, der maatte staa i Forgaarden o g lytte til Tonerne fra det Allerhelligste. Det var ham umuligt at forstaa, naar Nogen ikke delte denne hans Begejstring. Prins Christian complimenterede engang Berggreen for en a f hans Com ­ positioner o g spurgte, hvem der havde været hans Lærer, Da det lod til at interessere Prinsen, at Berggreen havde vejledet sig selv, tilføjede denne, at W e y se ogsaa venligt havde taget sig a f ham , hvortil Prinsen koldt svarede: