AndreasPeterBerggreen

sin Haand paa Berggrens Hoved o g sagde: „Bliv saaledes ved , at je g kan have Æ re og Glæde af D em .“ .„Har je g blot Dit Bifald, kjære Læ rer,“ skriver Berggreen i denne Anledning, „saa skal Andres Dadel ikke nedkue m ig.“ I 1822 havde Berggreen faaet Regens og boede paa 3die G ang Nr. 4, senere samme G ang Nr. 9. Hans Con- tubernal Carstens var a f et meget lystigt Temperament og vakte ofte Bergreens slumrende Munterhed; dog levede de i Reglen meget stille; men ved enkelte Lejligheder, som naar Carstens, der var en Alsinger, fik B esøg a f Lands­ mænd, sloges Gjækken løs. Engan g højtideligholdtes Herluf Trolles Fødselsdag (!) med et bal en masque; Bestemmelsen blev truffen temmelig sildig om Aftenen. Berggreen løb omkring paa Gaarden o g inviterede gode Venner, der indfandt sig i forskjellige D ragter, Nogle klædte som Fruentimmer. En a f Selskabet sad paa en Smørfjerding i Vinduet o g blæste paa F løjte, hvorefter man dansede. En Nydelse af ædlere Art beredtes Regensens Be­ boere gjennem Dyrkelsen a f flerstemmig Mandssang. Denne Art Sang havde været ukjendt heri Landet, indtil et tydsk S elskab , der kaldte sig „Qvintchordium“ , om­ kring Aaret 1819 g a v offentlige Concerter i K jøbenhavn o g saaledes blev Anledning til, at der dannede sig flere Kvartetter, blandt disse den bekjendte, der bestod a f N. C. Rosenkilde, H. E. Krøyer, Chr. W inther og N. C. L. Abrahams. Men den egentlige Chorsangs V u g g e stod paa Regensen, og det var B erggreen , som allerede i Skolen ved højtidelige Lejligheder havde ledet Kamme­ raternes S an g , der blev Føreren for og S jæ len ,i Re-