AndreasPeterBerggreen

— 22 —

gensens S an g ch o r1). Dette fejrede sine første Trium fer ved Regensens anden Secularfest iste Juli 1823. Til Festen havde Berggreen componeret et Par S an g e , der bleve afsungne ved Højtideligheden i Regenskirken, hvorom senere skal berettes. Om Aftenen var der Fest i Gaarden, som var behængt med couleurte Lamper; her gjæstede Professorerne Stiftelsens A lumner, som for første Gang afsang Sophus Zahles o g Berggreens skjønne Sang „Christian den Fjerdes Minde“ , der ligeledes senere ud­ førtes a f Basuner fra Runde T a a rn , hvor Christian den Fjerdes Navnetræk lyste. Virkningen var gribende, og den Jubel, hvormed Regensens kongelige Stifter hyldedes, ubeskrivelig. En saadan D ag og de Indtryk, den bragte den unge Componist, rnaa have bidraget meget til at løsne de Baand, der endnu hindrede ham i at følge sit Kald. Hans Navn var med eet S lag kommet paa A lles Læber og det er uden T viv l i Erindring om denne F e st, at Sophus Zahle nogen T id efter i et Digt til Vennen sk riv er:

„Nu ved Din Sang jeg føler stolt og glad Den største Fryd, et Digterbryst kan rumme. Rask stiger Fuglen ved Din Harpeklang, Du folded’ ud dens flyvelystne Vinge. Ledsag mig ofte paa min Digtergang, Naar mig Apol vil Himmelgnisten bringe.

I 1824 tager Berggreen endelig A fsked med Juraen for at sætte al sin Kraft ind paa Musikken; dog „den 'første Betingelse“ — skriver han — „for at je g kan studere Musik, er, at je g kan leve; derfor har je g i D ag ladet

J) Smign. „Studentersangforeningen 1839— 89“ S. 2.