AndreasPeterBerggreen

— 24 —

Dahl, der vedligeholdtes saa længe, denne endnu var dér, giver et levende Billede a f den Interesse, der be­ sjælede dem b e g g e , men ogsaa a f de Vanskeligheder, den lille B ys musikalske Selskab havde at kæmpe med. Man maatte i K jøbenhavn leje et Pianoforte eller, hvis det kom højt, kjøbe et brugt. Endog ved Indkjøb af Nodebøger maatte der tages økonom iske Hensyn, Parti­ turer maatte møjsommelig laanes hist o g her; med den fornødne Assistance fra K jøbenhavn gik det heller ikke glat: skulde den betales, oversteg Udgifterne — der­ iblandt den dyre Vogn leje — ikke sjældent Kræfterne; skulde den opnaaes ved Velvilje, mødte idelige Hin­ dringer. Men Dahl var ufortrøden o g arrangerede selv Sager, som passede for den tilfældige Besætning; Berg- green støvede om i Kjøbenhavn baade efter Noder og Mennesker, de sidste hentede fra Regensen og „Udbredel­ sen “ . Blandt saadanne kan nævnes Rudolf B a y med den smukke Sangstemm e; Ab raham s, „en god S an ge r, der tilmed blæste Clarinet“ ; Bindesbøll, Violinist o g Manthey, der spillede Klaver. Den frivillige Assistance svigtede dog ofte i sidste øjeb lik og truede den bebudede Con- cert med F ald ; „der er omtrent ti Liebhabere“ — skriver Berggreen engang — „der have givet Løfte om Bistand, naar man blot kunde stole paa dem .“ Kneb det saa, var der altid den U dvej, at B erggreen var belavet paa „en Concert eller saadant N oget“ for Fløjte, eller at han i Forening med Dahl blæste Duetter for dette In­ strument '). J) Paa „Jægerbakken“ ved Frederiksborg spillede^Dahl og Berggreen allerede i dennes Skoletid i smukke Sonnneraftener saadanne Duetter for en taknemmelig Tilhorerkreds. Som et lille Vidnesbyrd om