AndreasPeterBerggreen

- 27 —

at have fortalt dette T ræ k : „I Daarer! som foretrække en falsk Tilbageholdenhed i Yttringer om sig selv for dette glade, aabenhjertede, uskrømtede Udbrud a f S elv­ følelse! For disse lidet Troende være det ogsaa fortalt, at je g i Samtalens Løb kom til at nævne et a f øhlen- lenschlægers tidligste Arbejder „Den 2den April 1801“ , o g at han da erklærede dette Digt for at være ube­ tydeligt. Han var nemlig ikke a f den T ro, at Alt, hvad han frembragte, var fortrinligt, men han tillod sig at v i d e , at han kunde frembringe noget Fortrinligt, og han var for ærlig til at hykle en anden Mening. Ja! Øhlenschlæger var den mest beskedne Kunstner, man kan nævne, undseelig o g forlegén ved Hædersbevisninger, taus o g tilbageholdende i Selskaber, den mildeste Dommer over Andres Arbejder, imødekommende Enhvers Opfor­ dring til hans M u sa, taknemmelig for den ubetydeligste Opmærksomhed. Skjønt han b lev, hvad man kalder en fornem Mand, hvem var mindre fornem end han? Ja, Øhlenschlæger! var Du i højere Grad noget Andet end D igter, da var det — M enneske.“ Et lille V idnesbyrd om , at øh lensch læ ger i det mindste ved visse Lejligheder ikke søgte, men unddrog sig Æ resbevisninger, indeholdes i følgende Brev: K jæreste B erg g reen ! Da je g har erfaret, at nogle af mine Venner, hvor­ iblandt man især har nævnet Dem, have i Sinde at vise mig en offentlig Hæder paa min Fødselsdag, saa er min inderligste, venligste Bøn til Dem og til alle de Andre ved Dem, at De vilde undlade det; til hvilken Bøn je g b evæ ges a f mange Grunde.