AndreasPeterBerggreen

— 42 —

paa Forhaand kunde antages ikke at være gunstigt stemt for Digteren eller hans T ext. Denne var næppe heldig; Anekdoten, hvorover Stykket var b y g g e t, var enten bekjendt, eller man sluttede sig strax til dens Ind­ hold; hvad der skulde være morsomt eller vittigt, faldt ofte noget mat. D og frembød den ikke faa Fordele for den musikalske B ehand ling; Sammenhængen var let o v ersku e lig ; der fandtes smukke lyriske Partier, og Overgangene fra T ale til San g vare vel motiverede. Med Iver o g L y st g a v Berggreen sig da i Færd med Opgaven o g offrede paa den al Tid o g Kraft, der levnedes ham fra det møjsommelige Dagvæ rk med de talrige Informationer. I Juli 1831 kunde han indlevere sin Musik til Theatret, der — som Berggreen udtrykker sig i et B rev til Dahl fra denne Tid — ..havde nedsat en Com- mission til at dømme unge Componister fra Vid og S an s, bestaaende a f Siboni, Schall, Syngem ester Zinck og — W e y s e , altsaa en Commission a f fire Elementer, hvorom man ikke kan syn g e med Schiller: V ier Ele- mente innig gesellt“ . I dette Tilfælde maa Commissionens Medlemmer dog have kunnet forene sig ; thi i November s. A. blev Musikken antagen, o g Syngestykket opførtes første G ang den 9de April 1832. Den 10de April skriver Berggreen herom : Jeg har i D ag ikke T id til at skrive D ig Andet til end disse mærkelige Ord: „Billedet o g Busten “ har gjort en ualmindelig Lykke. Hvert Nummer paa Ouver­ turen o g den“første Arie nær (hvad der havde sine gode udvortes, maaske ogsaa indvortes Grunde) blev mod Kjæreste Dahl!