AndreasPeterBerggreen
45 -
foldige Modulationer bestandig fremkommer med de samme Indvendinger, indtil Modstanden er overvunden, o g de E lskendes Sejr faar Udtryk gjennem en jublende Slutningssats i iU Takt. Som Kampen ikke har været lang og smertelig, og Modstanden ikke synderlig alvorlig, saaledes hersker der i den korte Ouverture et ypperligt Humeur, en Friskhed, F lugt og Fart, der river med sig o g frembringer just den Stemning, hvori Sindet er modtageligt for den kommende Lystighed. Det er for underligt, at netop Ouverturen ved den første Opførelse var undtagen fra Publikums Bifald. Den klinger den D ag i D ag ungdomsfrisk, og det maa b ek lages, at den aldrig høres offentlig. I første A ct nævne vi D u e t t e n (Nr. 5) mellem V iktor o g Louise '„ R ° sen rødmer — K jærlighed“). Skjønnere kan to unge Menneskers Kjærlighed ikke skildres; „Maleren maa bruge Farver til de Ord: je g elsker d ig “ , synger V iktor; men ingen Farver vilde for- maa at gyd e over disse Ord et saadant Liljeskjær af U sk y ld , en saa rødmende Glans af Haab o g Glæde, som der ved disse Toner ere laante dem. Berggreen har ganske sikkert her tolket sit eget Hjertes Følelse af den L yk k e , han havde fundet, og det er, som kunde han ikke slippe Skildringen a f denne L y k k e ; Udtrykket for den fornyes bestandig, de to Stemmer gribe ind i hinanden, drage og løfte gjensidig hinanden, som vilde hver a f dem stige højere i denne Kappestrid. Rør instrumenterne tage i rig A fvexling Del i Striden, Fagotten taler i Sextendedelsnoder staccato om Hjertets Banken, Violoncellen, der afløser den, i Sextendedelsfigurer, men legato, om dets dybe tillidsfulde Hengivelse. I Følelsens
Made with FlippingBook