AndreasPeterBerggreen

— 47 —

patron“ ). Der er over dette Chor en Kraft o g Glans, frembragt ved i og for sig simple Midler, som minder om M o zart, dog er det fuldstændigt originalt og tyder paa Componistens aabne Sans for, hvad der dramatisk kan gjøre Virkning. Det samme er Tilfældet med L a t t e r c h o r e t (Nr. 15) i tredje A k t, der dristigt kan sættes ved Siden af det berømte Chor a f samme Art i „Jægerbruden“ . Den forholdsvise L y k k e , Syngestykket efter sam ­ tidige V idnesbyrd gjord e, kunde vel bevæge dets Com- ponist til, nu beriget med visse Erfaringer, at fortsætte ad den V e j , hvor der var begyndt saa v e l.l) V i finde ham ogsaa snart beskjæftiget med Tanken om at skrive en ny Opera, denne G ang til et romantisk Sujet, der vistnok ogsaa laa ganske anderledes for hans Talent. Henrik Hertz bearbejder alt i 1833 for Berggreen „Der Liebhaber nach dem T o d e “ a f Contessa efter Calderon. S tykket blev under Titlen „Den hemmelige G a n g “ antaget a f Theaterdirektionen; men der savnes Oplysning om, hvor langt Berggreen er kommen med at componere det. I hvert Fald er det forblevet et ufuldendt Arbejde, som ikke er kommet udenfor hans Pult. De ydre Forhold vare heller ikke gunstige for Frem ­ hor de tre første Opførelser af „Billedet og Busten“ udbetaltes der ham af Theaterkassen 258 R igsd., Halvdelen heraf skyldte han Øhlen­ schlægers Velvilje, der havde overladt ham -sin Part af Honoraret. Som Componist af Stykket fik han altsaa 129 Rigsd., omtrent det samme som Nodeskriveren havde faaet i Arbejdsløn. 1) Det pekuniære Udbytte skulde ikke lokke ham.