AndreasPeterBerggreen

— 50 —

og en anden G ang: „D a min Sparsommelighed har choqueret sig over det nøje Regnskab, je g i senere T id har affordret den, o g dens Secretair, Hukommelsen, siger rent ud, af det er den umuligt, i det mindste højst kvalfuldt, at erindre hver en lumpen Skilling, je g giver ud, saa har je g , da je g ellers ingen Grund har til at være misfornøjet med min Sparsommelighed — ja ! Herre­ gud! vi ere jo alle Mennesker! — fritaget den for dette daglige Regnskab, efter at den har givet mig det Løfte, saa meget som muligt er, at holde mig Creditorer fra Døren. T y s ! Jeg synes det banker! ? — Der er In gen !! — Det skulde dog aldrig være et Varsel? — — Imidlertid vil je g vedblive at optegne mine Indtægter; thi naar je g da ikke har flere P enge, veed je g jo , hvor mange jeg- har givet ud .“ — Sin udvortes Situation paa denne Tid betegner han i et B rev til Dahl ved at underskrive sig : Lykkeligvis skulde det ikke vare længe, inden et Embede opnaaedes, om end dette just ikke bragte O ver­ flod a f Penge. Den 17de Maj 1838 sender han Dahl et B rev med Motto: „Naar Nøden er størst, er Hjælpen næ rm est,“ hvori m eddeles, at Organist Gerlach ved Trinitatis K irke er død, at han agter at søg e Embedet, som besættes a f Consistorium, o g haaber paa Grund a f sit Forhold til Universitetet at kunne opnaa det. „Jeg veed endnu ikke, hvor stort Embedet er; men efter hvad man har sagt m ig, er det meget muligt, at det med Løst o g Fast kan indbringe 500 Rigsd. aarlig. Hvilken betydelig Forbedring i min Stilling — dersom „D in pengeløse Berggreen — uden Embede, uden Navn og vel ogsaa uden Gavn.“