AndreasPeterBerggreen

følger a f sig selv. Mangfoldige, saa vel Dillettanter som egentlige Musikere-), ere ogsaa de, der i Aarenes Løb have nydt godt af B erggreens grundige, samvit­ tighedsfulde og i Ordets egentligste Forstand viden­ skabelige Undervisning. Vistnok har der blandt hans E lever været Saadanne, der ju st paa Grund a f Under­ visningens strenge o g alvorlige Character snart bleve trætte og enten helt opgav at trænge ind i den musi­ kalske Theoris Labyrinth eller søgte hen, hvor en mere overfladisk Kundskab kunde findes med mindre An ­ strengelse. Hyppige Billetter med A fbu d bevise, hvor let mange Elever bleve trætte. Saaledes skriver en senere meget bekjendt Sanger ved det Kongelige Theater: „D a der i Aften gives to S tykker, som det er mig om at gjøre at se, beder je g meget at undskylde, at vores T im e maa udsættes indtil videre. “ B erggreen har skrevet nedenunder: „Den Time kom aldrig, hvor Hr. . . . gad lære Musik.“ Men der var ikke faa blandt Berggreens Disciple, der ved Talent og udholdende Flid gjorde ham stor Glæde o g siden have vundet et Navn i Kunstens Hi­ storie. En a f disse var T h e o d o r S t e i n , født i A ltona 1819, der i sit i l t e A ar var kommen til K jøbenhavn med sin F ader, med hvem han allerede i 1830 som 1) Blandt disse var den aldrende «Baron Stampe til N ysø og noget senere Professor Rasmus Nielsen, der vilde studere Musiktheorien, fordi han ønskede at gjøre Tonekunsten til Gjenstand for philo- sophisk-mathematisk Betragtning. Men han opgav det efter ikke lang Tids Forløb i Erkjendelse af, at dette, som Berggreen havde forudsagt ham , var ugjørligt. 2) For Exempel Brødrene Schram, Violinisten og den nylig afdøde Sanger.