AndreasPeterBerggreen

- 54 —

hold o g Personligheder, ligesom han ogsaa jævnlig sendte ham sine Compositioner til Gjennemsyn. I 1833 fik Berggreen en E le v , der blev ham den kjæreste af alle, og som var bestemt til paa sin straa- lende Bane at vinde en Berømmelse, der aldrig er bidven nogen anden dansk Componist til Del. Det var N i e l s W. G a d e . Hvis der ga ves en harmonia præstabilita, maatte ifølge den denne Discipel med Nødvendighed træffe sammen med denne Lærer. Men vi ville sige det bedre o g sandere: det var en naadig S tyrelse, der førte en Gade til en Berggreen. Med hele sin Sjæl levede Berggreen i Folkesangens underfulde Verden; det var ham en L ivsop gave at trænge altid dybere ind i den. Derhen førte han nu sin unge D iscipel, og de rige Muligheder, der laa slumrende i dennes Sjæl, mod­ tog her Indtryk, vistnok endnu dunkle, men dog uud­ slettelige, Indtryk, af hvilke der skulde fremgaa T on e­ digtninger, som høre til Gades herligste. Th i Alt, hvad denne Mester har frembragt, bærer vel Skjønhedens reneste P ræ g ; men de blandt hans Væ rker, som ere befrugtede o g baarne a f Folkesangens Aand, ere dog d e, hvori hans Geni har aabenbaret sig i hele sin ejendommelige Fylde. I „Musikalsk T idende“ for 1836 Nr. 2 præsenterer Berggreen Gade for Publikum saaledes: „I medfølgende Musikbilag meddeles en Composition a f N. W . Gade, der allerede er Publikum bekjendt som en fortrinlig Violinspiller, dannet i Hr. Concertmester W exschalls Skole. O gsaa i den musikalske Theori har den unge Musiker ved sin stadige Flid o g Tænksomhed erhvervet sig grundige Kundskaber.“ (Compositionen er til et