AndreasPeterBerggreen

Digt a f Gøthe „Lebet wohl, geliebte B äum e“ o g sikkert den første a f G ade, som er trykt.) I Breve til Dahl fra denne T id udtaler Berggreen sig ogsaa jævnlig om det A lvor o g den Iver, hvormed Gade driver sine Studier o g tilegner sig hans Lærdomme. I et udateret Brev (1836?) hedder det: „Min Discipel Gade bragte mig i dette øjeb lik en overordentlig smuk Composition, en gjennemcomponeret Ballade a f Uhland. Det er en egen Glæde at have saadanne Disciple.“ O g 1838: „F ra min kjære G ade, som Du veed er i N orge, har je g et Par Gange hørt. Han er glad som Fuglen i Luften, i Gaar skrev je g ham et Par kjærlige Ord til. Han er egentlig min eneste Discipel. Hos ham kan je g dog mæ rke, at mine Principper have været-frugtbringende. Men hvor ofte kan man vel ogsaa vente at finde saa megen Lyst, A lvor, Udholdenhed o g Talent forenede?,, Forholdet udviklede sig snart til et Ven skab , lige inderligt fra Disciplens og fra Lærerens Side. Neden- staaende Brev vidner smukt herom. Min kjære Lærer og V en ! De har beæret mig med Navnet „V e n “ ! — je g er stolt af dette N avn, som Deres Godhed har tillagt mig, o g som gjør mig uendelig lykkelig. AJen hvorledes o g med hvilken Følelse maa da je g kalde den min Ven, til hvem je g ikke alene bindes med K jærligheds-, men tillige med saa stærke Taknemmelighedsbaand. — Ja Dem, kjære V e n , skylder je g m eget, meget — De har skuet i mit Indre, Deres skarpsindige Blik har opdaget den Lænke, som fængslede min Fod og standsede, eller Gothenborg den 24de Sept. 1838.