AndreasPeterBerggreen

— 58 —

kjære Foræ ldre, dernæst De og Deres Fam ilie, dernæst — j a , De veed nok selv, hvem je g vil bede at mod­ tage mine hjerteligste Hilsener o g varmeste ø n sk er om deres bestandige Velgaaende. — Onsdag eller T o rsd ag rejser je g til Stockholm. — Jeg venter snart l i d t fra Deres Haand. — Hvorledes gaar det med Operaen? Jeg veed ikke ret, hvorledes je g skal kalde mig, Deres hengivne, eller — je g vil kalde mig Deres N. W . Gade. Interessen for det theoretiske Studium , hvori Berg- green selv altid fordybede sig mere, o g Glæden over heri at være Vejleder for højtbegavede unge Mænd bragte ham ikke til at glemme den mindre G jerning, hvortil han som Sanglærer var kaldet. Tværtimod, her som overalt gik han til Væ rks med stor A lvor o g Grundighed. Skulde Sangundervisningen ikke være prisgiven Tilfæ l­ dighed, maatte der tilvejebringes et passende Materiale; thi paa hin Tid var intet saadant forhaanden. Maalet han satte for denne Undervisning, var: at løfte de Unges Sind, aabne deres Sans fo r'a lt Skjønt og Ædelt i Natur o g Menneskeliv, i det Hele virke opbyggende, saa vidt det kan ske ved Tonernes Hjælp. Passende for dette øjem ed vare: H ym ner, Choraler o g andre Sange a f religiøst Indhold — Sange til Naturens Pris, V a a r-, Høstsange o. s. v. — Fædrelandssange fædre­ landske Romancer — historiske eller folkelige Sange i Almindelighed. S an g e n e , der skulde udfylde denne Ramme, valgtes med kjendelig Uvilje mod Døgnets Frembringelser og bestemt Forkjærlighed for, hvad der