AndreasPeterBerggreen

— 63 —

i melodisk, rhytmisk og harmonisk Henseende rigere ud­ styret end det forrige; men det fremmedartede Præg er dog bevaret. A f r e l i g i ø s e C o m p o s i t i o n e r fra denne Periode nævnes et fugeret, jublende „Halleluja“ o g det dejlige, i streng Kirkestil gjennemførte „Paternoster“ med den mægtige Slutningssats „Th i Riget er D it.“ A f C a n t a t e r Sørgecantaten over Frederik den Sjette, hvoraf en K var­ tet og en San g findes i Bind I a f de trykte Composi­ tioner. Skjøn og flydende Melodi præger Kvartetten, Sangen vidner om Discipelforholdet til W e y s e , i dette Tilfælde dog paa Originalitetens Bekostning. I C a n t a t e n til G u 11 e n b e r g,s M i n d e har Disciplen vistnok fulgt Me­ sterens Spor, men samtidig hævdet sin Originalitet saaledes, at denne Cantate ikke blot maa betragtes som Berggreens ypperste, men i det Hele indtager en fremragende Plads blandt alle lignende Compositioner fra Tiden forud for Gade o g Hartmann. Cantaten begynder med et Chor (Es-Dur 3/‘i Takt) i ægte bred Stil med to vexlende Motiver; d etene ligt Lynet, der gjennembryder Natten, o g her gjør Mandsstemmernes mørke Farve en højst ejendommelig V irkning; det andet udtrykker K lagen over, at hastig som Lynet svinder Mindet om Tanker o g store Be­ drifter: „Fø r Eftertiden faaer Harpen stemt, er Daaden en F a b e lsa g e ;“ her griber den ædle Melodi o g skjønne Stemmeførelse. Derefter følger en Tenorsolo (As-Dur 4 4 Takt) „Æ gyp ten tænkte vel tidlig paa at standse Mindet i T id en “ ; Melodien er simpel som Pyramiden og drømmende som den. Det følgende Recitativ spør­ ge r, hvem der har givet Ordet Stemme, og idet Choret svarer: „Guttenberg var Heltens N avn !“ føler