AndreasPeterBerggreen

- 64 -

Tilhøreren sig stillet overfor den, der har øvet en verdens­ historisk Bedrift. I det næste Chor (B-Dur 3/4 Takt) skildres Glæden over den store Opfindelse; det er led­ saget af et mere bevæget Accompagnement o g holdt i en lys o g frejdig T o n e , der kun a f b iyd es dér, hvor Texten lyder: „Nu ingen Omar øder brat vo r bedste Skat med Mordbrand i en enkelt N at“ . Den fortræffe­ lige Maade, hvorpaa Componisten her har declameret Ordet „Mordbrand“ og den Omstændighed, at alle Stem ­ merne paa dette Sted sænke sig til deres dybeste Om- raade, gjør et Indtryk, som saae man V idenskabens Tempel i et ø jeb lik fortæret o g sunket i G rus; men kun et ø jeb lik , hastigt løfter det sig igjen af A sken ; thi „Ordets Magt kan ej forga a , saa sang alt Luther, vaer derpaa!“ o g her indtræder Choralen „V o r Gud han er saa fast en B o rg ,“ sunget unisono, men med et kraftig figureret Accompagnement. Dette Sted turde i og for sig strække til for at hævde Cantaten blivende Navn o g Værd. Gade skal have udtalt, at Berggreen her har viist ham Vej til den Benyttelse, han i sin „V i­ borg Domkirke“ har gjort af samme Choral. Dette være nu, som det vil; men den Vej , Berggreen selv er gaaet, o g det Maal, han væd denne Cantate i dens Helhed er naaet frem til, burde sikkre denim od F orglemm else1). V ed de store Sangfester, der med visse Aars Mellemrum ’ ) Den modtoges ved sin første Opførelse den 24de Juni 1840 med saa almindeligt Bifald, at Berggreen derom kan skrive til sin Kone, som er paa Rejse: „Festen i Gaar gik forbi til Alles store Tilfredshed. Jeg havde megen Glæde af min Cantate. Jeg takker Gud i mit Hjerte, fordi han havde ladet det lykkes saa vel for m ig; fra alle Kanter — jeg havde nær sagt baade fra Venner og Fjender — hørte jeg Yttringer af Tilfredshed.“