AndreasPeterBerggreen

— 6g —

stil som „B jæ rgm and ssang“ o g „Snedronningen“ , snart mere moderne som den lette o g gratieuse „U skyldige ø n s k e r “ o g „V and ringssang“ — T exten a f Martensen — hvis skjønne, let flydende Melodi i hver Ton e aander Glæde over Rejselivets „yndige Forandring“ , medens det muntre Efterspil vinker til at slaa Følge paa V an ­ dringen. Endvidere skriver sig fra denne T id en Mængde Sange o g Cantater til Dels optagne i hans „Sam lede Compositioner“, bestemte for Frimurerlogen. Det er ikke vanskeligt at forstaa, at Berggreens dybe Religiø­ sitet, alvorlige, sædelige Stræben, T ran g til Selvaaben- barelse for gjennem den at naa frem til fuldere Selv- erkj endelse o g Længsel efter aandeligt Samfundsliv, navnlig paa en T id , hvor der indenfor Menigheden fandtes saa lidet a f dette, maatte lede ham til at søge Tilfredsstillelse for denne sin aandelige T ran g dér, hvor han mente at kunne finde den. Den 23de Nov. 1836 skriver han herom til D a h l : „Det vil interessere D ig at høre, at je g har bragt et længe næret Forsæ t til Ud­ førelse, idet je g har ladet m ig proponere a f V isb y til Optagelse i Frimurerordenen. Jeg forestiller mig i dette Selskab at kunne finde et Tilflugssted, naar Livet bliver mig alt for broget og forvirret, at træffe paa fordoms­ frie o g ligesindede Mennesker, i det mindste hvad Livets Hovedformaal angaar. V ed Optagelsen i denne Orden vil da ogsaa den, som je g haaber, eneste Skranke, der er sat for den frie Meddelelse mellem os to, nedbrydes. Du kan endnu, kjæreste Dahl, blive min Lærer i en Retning, Du maaske ikke har tænkt paa. L ev vel, min bedste Ven! thi Du er vel den, der a f Alle forstaar og