AndreasPeterBerggreen

- 70 —

kjender mit Hjerte bedst. A k ! je g er langt fra, meget langt fra at væ re, hvad je g burde; men at je g har et Hjerte, der kan føle, det mindes je g daglig om, og uden F ry g t for at høre Sandheden giver je g det hen, at man kan gjennemblade det Blad for B lad; der staar vel meget skrevet, der bør ud slettes; men der er vel ogsaa nogle ubeskrevne Blade, hvorpaa man kan skrive noget God t.“ Hvad B erggreen ud af sit varme Hjerte og sin stærke V ilje har ydet dette Sam fund, kjendes ikke af Udenforstaaende — det har sikkert ikke været lidet — men det vides, at han har offret det mangen skjøn Frem ­ bringelse af sit Talent. Den store Productionskraft, som betegner nærværende Afsnit af Berggreens L iv har sat sin skjønneste Blomst i et Arbejde, der staar som Indledningen til hele hans følgende Livsgjern ing o g giver os Forstaaelsen af, hvad der i denne er det Centrale. Vi tænke herved paa „Melodier til de a f Selskabet for Trykkefrihedens rette B rug udgivne fædrelandshistoriske D igte“ . „A t virke til Folkesangens Forædling“ ■— skriver han i Fortalen til dette Arbejde — „har stedste forekommet mig at være det skjønneste Maal, en Musiker kan sætte sig. Saavel nærværende Sam ling af Melodier som mine Sange til Skolebrug ere fremkaldte ved det ø n sk e hos mig at kunne virke noget i denne Retning; thi fra Skolerne maa Sansen for Musik udbrede sig i Folket, o g ligesom en renere musikalsk Sm ag vist ikke kan forberedes eller begrundes paa en sikkrere Maade end