AndreasPeterBerggreen

det Meste a f lignende Indhold, og de ogsaa a f Rahbek anførte Sorterupske Linjer:

„Her siungis Viiser nock om Phyllis og Chrysillis, Som blødner mere end som skjærper Mande-Mod, Saa snart en Syndere paa Retter-stedet stillis, Saa er en Vise om hans synd og straf paå Foed A t rende Landet om; saa skal de usle Navne, Dog andre til en skræck, ha’ deris lange spott; Men brave Helte, som kand hele Riger gavne, Dem siunges lidet om, kand det og kaldes G ot?“

kunne den D ag i D ag finde fuldkommen Anvendelse......... Det første Skridt til Folkesangen s Forbedring er gjort ved den a f Regeringen befalede Indførelse a f S an g­ undervisning i alle offentlige Skoler Et nødvendigt Hjælpemiddel til at kalde Folkesangen til L ive o g nære Folkets Kjærlighed til San g er gode folkelige Sange. Den rette Ton e i disse saa vel for T e x t som Melodi an­ give vistnok „Kæmpeviserne“ ; dog vil man ogsaa kunne spore en vis ejendommelig Sangmaade i de n y e r e danske S an g e , der vel mest har uddannet sig under Indflydelse a f de herlige Schulziske Melodier, som i sin Tid fandt saa megen G jenklang her, men nu næsten ere overdøvede af Modens Bjælder. I de a f „Selskabet for Trykkefrihedens rette B ru g “ udgivne fædrelandshistoriske D igte troede je g at finde passende Texter til danske F olkesange, o g der opstod da den T anke hos m ig, at en Sam ling a f Melodier til disse D igte vist ikke vilde være uvelkommen. Ja! je g holdt mig endogsaa overbevist om , at Hensigten med denne D igtsam ling som „et B idrag til at vedligeholde og styrke i Folket Mindet om Fædrelandets Fortid, om vigtige, følgerige Tildragelser, om Mænd, der have virket