AndreasPeterBerggreen

— 83 —

Se D it Væ rk! Gaarden stander ung og stærk; Fostrer stedse Ungersvende Og skal indtil Dages Finde Fostre, Stat og Kirke huld, Mangt et Kuld. E ft e r T a le n . „Saa svandt da hen to hundred’ Aar For Dig, vor gamle Kongegaard! J a ! Dage, A ar og Secler svinde, Men evigt lever deres Minde, Som trofast bygge Brødres Held Paa Kjærlighedens skjønne Fjæld. Saa blomstre skal til evig Tid Hver den, som lønner ærlig Flid, Hver den, som Visdomstemplet pryder, Hver den, som Helligdommen yder Et værdigt Offer: kraftfuld Daad Fremgaar af Hjertets vise Raad. Dertil Din Naade Du os giv, Algode Gud, hvis Almagts Bliv Fremkalder Alt og Alt henvejrer. Kun den i Livets Kampe sejrer, Som holder fast ved Herrens Fred 1 Tro og Haab og Kjærlighed.“

Melodierne til disse to Sange have ikke kunnet til­ vejebringes; de ere ikke optagne i Berggreens „Samlede Compositioner“, og han har da formodentlig ikke selv vurderet dem højt. Men udførte a f det unge Regens- chor have de uden T vivl gjort dybt Indtryk paa de T il­ stedeværende. I det Mindste paa een a f disse, Adam Øhlenschlæger. I et lille haandskrevet Hefte, hvori Berg- 6’