Kastelskirken_1664-1936

lidt som for Kirken selv og dens Grund, og hvad der saaledes til­ sigtes indvundet fra Kirken er ingenlunde paatænkt at skulle an­ vendes til Kirkens egne Øjemed. I hvad Biskoppen saaledes har fremsat, troer han a t faa alminde­ lig Medhold i Folket, og ogsaa naar Sagen bliver bekendt i Udlandet Der er, mener han, i det kristelige Evropa næppe noget Kastel af noget større Omfang, der ikke har egen Kirke og Præst; og naar man nu paa saa mange Steder med al Omhu søger at tilvejebringe et større Antal Kirker for den stedse voksende Folkemængde, vilde det give Danmarks Fjender Anledning til velgrundede Bebrejdelser, naar man her fulgte en modsat Fremgangsmaade.« Ministeren finder sig efter det saaledes udtalte »forpligtet til at tilføje nogle Ord for at udtale den særdeles Vægt, jeg lægger paa denne Sag, navnlig med Hensyn til de moralske Virk­ ninger, som det efter min Overbevisning maa have, cm bemeldte Kirke nu nedlægges. Det Indtryk, som dette Skridt allerede i og for sig vilde gøre, m aatte i høj Grad forstærkes ved den B etrag t­ ning, som ved den Lejlighed vilde frembyde sig, at medens Folketallet i København og' paa dens Grund i den Tid af mere end 150 Aar, der er forløben, siden Kirkens Opbyggelse, uden Tvivl kan antages a t have fordoblet sig, er Kirkernes og Præsternes Tal, som herved aldeles ikke var overflødige, endog blevet indskrænket.« Videre taler Ministeren igen om Indsamlingen til en ny Kirke og udtaler sin Beklagelse over, at det ikke har været ham muligt a t støtte denne Indsamling med et Bidrag fra Staten. »Skulde der imidlertid endog foretages et saa betydningsfuldt Skridt i en modsat Retning som Nedlæggelsen af en gammel Kirke, der netop er særdeles belejligt beliggende for en ikke ringe Del af den udenbys Befolkning, der er mest fjernet fra andre Kirker, saa vil det ufejlbarligt gøre et smerteligt Indtryk paa en meget agtværdig Del af Folket, medens man fra anden Side vilde, vistnok uden til­ strækkelig Føje deri, se en Anerkendelse af den Mening, at der intet bindende er i kristeligsindede Kongers og Privatpersoners Gaver og Foranstaltninger til bedste for Folkets religiøse Fornødenheder.« Han slutter med, at han »er uden Haab om, at Krigsministeriet ......... vil opgive Tanken om Kirkens Nedlæggelse. Skulde jeg imidlertid ikke være saa lykke­ lig a t opnaa dette, maa jeg dog anse det for en ueftergivelig Pligt at gøre alt, livad jeg formaar for at afværge hine Tankers Udførelse, og derfor bringe Spørgsmaalet for Hans Majestæt og det gehejme S ta ts ra a d « 107