Kastelskirken_1664-1936

Derefter er der Ro om Sagen indtil den 16. Januar 1854 da Krigsministeriet paany rykker frem med en lang Skrivelse, der er om mulig endnu skarpere. Den indledes som følger: »Det ærede Ministerium for Kirke- og Undervisningsvæsenet har i behagelig Skrivelse af 5. December f. A. saa levende u d ta lt sig imod den Ordning af de kirkelige Forhold i Kastellet, som Krigs­ m inisteriet havde tilladt sig at foreslaa, at man visselig ikke skulde komme tilbage til denne Sag, naar dens Afgørelse ikke var af særdeles Betydning for Militæretaten. Men da dette er Tilfældet, og da flere af de Grunde, paa hvilke det ærede Ministerium stø tter sin Vægring for at opfylde Krigsbestyrelsens Ønske, dog maaske kunde fjernes, eller ved en nærmere Drøftelse tabe i Vægt, maa man tillade sig endnu en Gang at udtale sig herom.« Først rykker man frem med Menighedsspørgsmaalet, idet man borteliminerer Begrebet »fast« Menighed med, at der er Udsigt til, at denne endog meget ofte vil veksle ved Dislo­ kation af Troppeafdelingerne, ja, at det end ikke vil være utænkeligt, a t der kunde blive indlagt en tysktalende Af­ deling i Kastellet, hvorved der maatte omskiftes fra dansk til tysk Præst. Spørg'smaalet om Sektereri og Proselytvæsen, der unægte­ lig ogsaa er et af Modpartens svageste Argumenter, bortfor­ klares med, a t Hovedparten indenfor Militæretaten er unge Mænd, der kun for en Tid ligger inde og i denne er stærkt sysselsat, hvorimod Søetatens Mandskab som oftest har egen Husstand og tjener i hele deres Liv. Pladsforholdene, der bevirker, a t flere af Befalingsmæn- dene og en Del af Mandskabet maa indkvarteres andre Ste­ der, fremføres paany, ligesom man argumenterer med, at selv om det er ønskeligt, at der i et Kastel findes en Sjæle­ sørger, menes det dog langt fra at være nødvendigt. Som ny — i hvert Fald fra denne af Parterne — er følgende ret karakteristiske Fremstilling: »Krigsbestyrelsen kan ved denne Lejlighed ikke undlade a t mod­ sige et Udtryk, der forekommer flere Gange i det ærede Ministeriums Skrivelse, at der nemlig ved den foreslaaede Forandring vilde ske Indgreb i Kirkens lovlige Rettighed og Ejendom. Kirken i Kastellet med al dens Grund, Bygninger, Appertinentier og Tilbehør er Mili­ tæ retatens Ejendom, udelukkende Militæretaten tilhørende. Dette fremgaar af Sagens Natur; thi hvorledes skulde der tænkes et mili­ tæ rt Etablissement, et Kastel, i hvilken en Del af Grunden, nogle

108