Kastelskirken_1664-1936

Bygninger var unddraget Militæretatens Ressort og endnu tydeligere ses det af den historiske Oprindelse til Kirken og dens Tilhorende. Hvad først Kirkens Grund angaar, da vil det formentlig være indlysende, at da Kastellet var anlagt og omgivet med Volde, saa m aatte uden Sporgsmaal alt, hvad der laa indenfor disse, være Kro­ nens, in casu Militæretatens umiddelbare Ejendom. Der har saaledes ikke været afgivet nogen særlig Reservation med Hensyn til den nævnte Grund, men den allerhøjeste Approbation af den af Krigs- bestyrelsen i sin Tid forelagte Plan til Benyttelse af Pladsen i Ka­ stellet, har været det daværende Generalkommissariats Hjemmel til at lade Kirken opføre. Dette fremgaar tydeligt af den kgl Re­ solution af 15. April 1702 til Generalkommissariatet, der siger, at Hans Majestæt Kongen blandt andre Anvisninger under samme Kollegium har bestem t 9,328 Rdl. til »Citadellet, hvorunder Kirken og et bombefrit K rudt taarn medbeg'reben er«. Kirken, der byggedes paa det Sted, hvor der tidligere var lagt Fundament til et Slot, har saaledes fra første Færd været betragtet som Militæretaten tilhørende, som et Appertinents til Kastellet. Ligeledes har dens Vedligeholdelse, som de øvrige Bygninger i Kastellet, stedse været underlagt det kgl. Ingeniørkorps, og de øvrige Udgifter ved den udredede af Militær­ etaten. Det samme ses af den allerhøjeste Resolution af 20. Januar 1705 paa en Forestilling fra Kastellets Kommandant af 3. s. M., hvori denne har oplyst, at det til Kirkens Bygning anviste Beløb til­ ligemed de ved Kirkens Indvielse, der fandt Sted den 26. November 1704, indsamlede Tavlepenge, ikke har været tilstrækkelige. Det vil formentlig heraf fremlyse, at det ingenlunde er paa noget Indgreb i Folkekirkens Besiddelser og Rettigheder, at Krigsministe­ riets Ønske om en Forandring af de kirkelige Forhold i Kastellet gaar ud, og man tør derfor vel betvivle, at der i Danmarks Riges Grundlov skulde findes en Beskyttelse imod, at de attraaede For­ andringer tilvejebringes. Det tør maaske i saa Henseende, navnlig da det ærede Ministerium har fremhævet de i Forfatnings-Udkastet for Hertugdømmet Slesvig indeholdte Bestemmelser, anføres, at det kgl. Ministerium for det nævnte Hertugdømme i et noget lignende Tilfælde, nemlig ved en paatænktNedlæggelse af Kirken i Frederiksort, hvor der dog findes en civil Menighed af ca. 11 Familier, ganske er gaaet ind paa Krigsbestyrelsens Forslag.« Man forstaar, at det kan have taget en Maanedsticl for Krigsministeriet at faa dette gravet frem; men nægtes kan det ikke, a t det hviler paa historisk Grundvold og i sig selv er af meget stor Interesse. Ligesom for at mildne det haarde Slag, henviser Ministeriet atter til sin Skrivelse af 9. Novem­ ber f. A., hvor det har fremhævet sin Forhandlingsvenlighed i Retning af a t udsætte Spørgsmaalet om selve Kirken til en belejligere Tid, naar man blot nu kunde opnaa, at Præste­ kaldet indtil videre ikke besættes og imod de foreslaaede Godt­ 109