Kastelskirken_1664-1936

blev ved sit, gik han tvivlende hjemad, hvilken Gang blev til et Lunteløb, da han ganske rigtig fik Øje paa Vognen hol­ dende udenfor sin Dør. Det viste sig a t være Dronning Alexandra ledsaget af Prins Valdemar, der ønskede a t hilse paa Præsten i hans Hjem. Trods den nye Æ ra søgte dog P asto r Storm paa mange forskellige Maader a t bevare Kirkens Præg som Soldater­ kirke, og i Oktober 1904 lykkedes det ham gennem P a tro - na te t a t faa udleveret 8 Dannebrogsfaner til Ophængning i og Udsmykning af K irken (Kaskmdtsk. Indg. Skr. af 29. Okt. 1904, findes i Pakken for 1911 under 6. Juni). Det va r 2 Landeværnsfaner fra Chr. V IF s Tid, 15. og 16. Linie-Infan- teri-Bataillonsfaner fra Chr. V I I I ’s Tid og 2 Reserve- og 2 Forstæ rkningsbataillonsfaner fra Fr. V I I ’s Tid. I Kirken benyttedes der im idlertid den Gang endnu Gasbelysning, hvilket i Forbindelse med, a t Fanerne af dekorative Hensyn va r anb rag t i Skraastilling, bevirkede, a t de efterhaanden blev ødelagte, hvorfor Kasernekommandan tskabet den 3. Marts 1908 indberettede til Krigsm inisteriet (Kaskmdtsk. Korrespb.), a t hvis Fanerne skulde bevares, burde de a tte r bringes til­ bage til Tøjhuset. Ved den Undersøgelse, der i denne Anled­ ning blev foretaget, viste det sig, a t i hvert Fald de 2 Faner fra Chr. V I I I ’s Tid va r af dem, i hvilke denne personlig havde slaaet det første Søm, og da ogsaa de 6 andre v a r uerstattelige, ombyttedes de alle den 23. Marts 1914 med 8 af de bedste Faner, der i sin Tid va r blevet beny ttede som Landeværnsfaner, hvorfor man i 1808, da Landevæ rnet ophævedes og overgik til a t blive de saakaldte »annekterede« Batailloner, havde fjernet den grimme blaa Lap, der oprin­ delig havde siddet over Midten af Korset, og paa hvilken Ordene: »Landeværn for Kongen og Fædrenelandet« havde staaet. Fo r dog ogsaa a t sikre disse Faner mod Ødelæg­ gelse, blev de forinden opklæbede paa Net. E fter K an to r Krossing’s Død i 1872 blev han afløst af Hans Peter Hansen, der den 13. April s. A. indflyttede i Lej­ ligheden. Hvor stille og beskeden end hele Krossing’s Livs­ førelse havde formet sig, kunde der dog skrives Sider fulde om ham, og han har da ogsaa fundet sin Plads i biografiske Leksika. Om hans Efterfølger høres der derimod saa godt som in tet; det fortælles, a t han samtidig va r Skriver i e t 142