Kastelskirken_1664-1936

ikke vil tillade mig med Kone og 5 Børn a t hensidde i dette ringe Embede, men at jeg kun har grebet Lejligheden til om muligt at gøre Embedets Indkomster lidet klækkeligere for en ung Mand, som ved ingen eller i det mindste liden Familie kunde erholde Embedet efter mig«. Han underskriver sig som »Wæwer«; Provsten hedder V. Hiort. Denne sidste fremsender Andragendet den 23. No­ vember til Biskop Balle med Anbefaling og slutter med: »Det er desuden indlysende, at hvis Kastellets Kald skal være et Levebrød for en Mand med Familie, og det burde dog ethvert fast Kald, da kunde det højligen trænge til dette Tillæg«. Som Orientering i Datidens Beboelsesforhold i Forstæ­ derne, bør det maaske anføres, at Indbyggerantallet paa Østerbro i 1807 kun var — 659. Man laa den Gang »paa Landet« paa Østerbro. (Bubin: 1807—14 S. 11). Det næste i Sagen er et Promemoria af 27. November s. A. fra Paludan Meldal, antagelig Præsten ved Trinitatis Kirke, der paaviser, a t Trinitatis Sogn ikke alene strækker sig fra Nørrebrogades højre Side og langs alle Blegdammene, men a t endog »de fleste tælles paa Strandvejen (der den Gang begyndte ved Trianglen), lige til Etatsraad Callisens Lystgaard«. Man tænke sig i vore Dage en hovedstadsmæssig Afstand til Kirke som fra Callisens Vej til Trinitatis Kirke. Benyttende det indkomne Materiale fremsender Biskop Balle den 7. December s. A. en »Allerærbødigst Forestilling«, hvori han støtter Sagen med den Modifikation, a t det kun bliver den egentlige Forstad udenfor Østerport, der over­ føres til Kastelskirken. Mærkeligt nok synes det, at Wæver fuldstændig er gaaet udenom Kommandantens Patronatsret; thi først fra Kan­ celliet sendes Sagen den 18. December s. A. videre til Ka­ stellets K om m a n d a n t, Oberstløjtnant C. N . Suckow . Havde Sagens Gang indtil da været som en banet Vej, lød der nu fra Kommandantens Side en Stemme, som kunde det have været et Ekko fra henfarne Tider; hans Imødegaaelse lød som følger: »1) a t fordi Garnisonens Kirke kun er liden og ikke kan betragtes som nogen Hovedkirke, men meget mere som et Kapel(!), saa vilde 59