Kastelskirken_1664-1936

en Række af 12 Aar (i min Formands Tid ved jeg det ogsaa gældende) saa nøjagtigt erlagt af begge Ydere altid med den samme Sum; hvorfor, naar den ene Marketender til Forsvar for sig har villet gøre det modsatte Synspunkt gældende, idet han har anført, at han for om trent 13 Aar siden har betalt en ringere Sum; dette ikke vilde stemme overens med nuværende, da allerede ansatte Kantors Ud­ sigende, som erklærer, at han og Præsten ikkun efter en mindelig Overenskomst med Marketenderne eftergav for en Tid, med Hensyn til den dagældende høje Sølvkurs noget i deres formeldte Rettighed. En lignende Afgift har nemlig i samme Tid været paa samme Maade erlagt til Kantoren ved Kirken med det halve af det, som blev Præsten ydet; men en lignende Vægring fra Refsings Side er og­ saa med Hensyn til denne Afgift sket. Hvad der ovenfor ærbødigst er bemærket angaaende Præsteembedets ringe Indkomster, gælder ogsaa med Hensyn til Kantorembedet. Og da Hr. K antor Krossing har anmodet mig om a t paase hans formente Ret, medens jeg paa­ talte min egen, giver jeg mig den Ære herved ogsaa at anbefale Deres Højvelbaarenhed lians Sag, foruden min til Afgørelse. I det Tilfælde, at de fornødne Oplysninger i denne Sag ikke i Kom­ mandantskabets Arkiv skulde være at erholde, og Deres Højvel­ baarenhed vilde indstille Sagen til det kgl. General-Kommissariats- Kollegium, udbeder jeg mig den Bevaagenhed, a t min nærværende Skrivelse m aatte ledsage Indstillingen«. (Kastelskirkens Embeds­ bog). Denne Skrivelse gav formentlig Stødet til, at Ma rk e tend ern e under 9. Marts 1833 endelig fra Aarets Begyndelse slap for at betale de hidtil erlagte Beløb aarlig for Frita­ gelse for Ombæring af Tavlerne i Kirken (Kast. Kmdtsk. Indk. Skr.). Man kan kun med Glæde se paa, at denne util­ talende Skik faldt bort; kun mærkeligt, at man ikke samtidig erfarer noget om, hvorvidt Kirkens Personale ad anden Vej fik godtgjort det lidte Tab. Ved Pastor Dichmann’s Afgang fra Kirken blev P a sto r P e te r E l ia s H a ll konstitueret som Præst fra den 17. Marts til den 27. Juli 1834. Hall var født i København den 23. Sep­ tember 1805 som Søn af Oberstløjtnant ved det borgerlige Infanteri, Bødkermester Mads Christensen H. og Anna Helene Lykke. Han var Student fra Borgerdydskolen paa Christians­ havn 1822, Lærer sammesteds Aaret efter, cand. theol. den 25. April 1828 og Kateket ved Holmens Kirke den 8. Decem­ ber 1830. Den 7. Maj 1836 indgik han Ægteskab med Han­ sine Nicoline Christiane Gustave Michaelsen. Hall blev den 23. December Sognepræst ved Vor Frue Kirke i Svendborg, 81

Made with