Kastelskirken_1664-1936

skolerne for Kobenhavns og Kastellet Frederikshavns Gar­ nison; selv 0111 den omfatter en Del interessante Enkelt­ heder, bør der vist dog af Pladshensyn nøjes med en Hen­ visning til den militære Reskriptsamling for s. A. S. 26. I den dansk-norske Hærs Historie giver Otto Vaupell en meget sympatisk Fremstilling af, hvorledes Datidens Underoffi­ cerer efter bedste Evne forstod a t bøde paa de daarlige Løn­ ninger, og særlig om deres Forhold overfor Børnenes Skole­ gang skriver han: »Hos F lertallet af de gifte Underofficerer herskede den største Tarvelighed og Orden. De opdrog deres Børn godt og gjorde sig værdige til de Bidrag, de fik til deres Opdragelse, nemlig fri Skole, Bøger og i Almindelighed paa Kongens Fødselsdag nogle Klædnings­ stykker. Til daglig Brug gik Børnene altid med bart Hoved og i Trætøfler. Til Drengebørnene fik de fra deres 4. Aar 2 Sk. daglig af den kgl. Kasse, naar Forældrene forpligtede sig til at lade dem oplære til S p illemæ nd Om Lørdagen mødte han med sin K arak­ terbog hos Kompagnichefen, der i Reglen tog sig faderligt af Under­ officersbørnene.« Beslægtet med Skolevæsenet var Oprettelsen af et A s y l i Kastellet. Pcislor D ic hm a n n havde indsendt og anbefalet en Ansøgning til den kgl. Direktion for Almue- og Borgerskole­ væsenet i Kobenhavn fra J om f r u Ch ristiane Petronelle Lunet om Tilladelse til at undervise smaa Børn i Kastellet (Kastels­ kirkens Embedsbog). Dette . fremkaldte en Skrivelse af 9. Juni 1826 fra bemeldte Direktion, hvori der foresloges Oprettelsen af en Skolekommission for Kastellet, hvilken Kommission i Skrivelse af 28. s. M. kom til at bestaa af P ræ sten som Formand samt af M a j o r i A rtille rie t P r u n s t og K a n to r K r o ssin g . Først den 30. Oktober 1829 erholdt Jomfru L u n d Tilladelse til at oprette en Skole for Pigebørn under 8 Aar paa den Betingelse, at Tilladelsen var fortabt for hende, hvis hun udflyttede af Kastellet. Asylet kom til a t staa under Tilsyn af Kastellets Præst. Ved Inddragningen af M a rk e ten d er pengene mistede K a n ­ toren det i Forhold til hans ringe Indtægt ret betydelige aarlige Beløb af 12 Rdl. 36 (Kast. Kmdtsk. Regnskb.). Set med Nutidsøjne kan man ikke frigøre sig for, at der i hine Tider blev begaaet en stor Uret, in casu overfor Kir­ kens Personale, fordi man intet kendte til Nutidens Alders­ 85