ChristianFrederikV.Beck

10

historier, der som en rød Traad gaar gennem Brevene. Ud fra disse Indtryk maa ogsaa hendes Ud­ talelser om Beck bedømmes, og man gør sik­ kert Bet i ikke at fæste synderlig Lid til dem1. Som Prof. E. Holm bemærker2 er ogsaa hans Opførsel over for Struensee — saaledes som Jomfru Biehl fortæller den — ganske usandsynlig; selv om Beck virkelig havde været i Stand til at udvise en saa raffineret Ondskab, som Beretningen forudsætter (hvad forøvrigt intet tyder paa), saa vilde det aldrig være bleven taalt af Citadellets Kommandant. Beck er nu i stadig Stigen paa den militære Bangstige; for saa vidt har Jomfru Biehl Ret. Men det gaar ikke ham anderledes end alle de andre, der har været behjælpelig med at styrte Struensee; de nye Magthavere trækker dem frem ved alle Lejligheder og viser dem paa mange Maader deres Gunst og Taknemlighed, men intet lader iøvrigt formode, at Beck i nogen særlig Grad har benyttet sig af den skabte Si­ tuation til egen Fordel. I det hele er det urigtigt at fælde Dom i denne Sag ud fra de blotte Kendsgerninger. Struensees Regime stod for Samtiden som absolut forkasteligt, og selv om vor Tid kan se dets gode Sider, maa det erken­ des, at Struensees Stilling, rent bortset fra hans Forhold til Dronningen, ikke blot statsret­ ligt, men ogsaa i Følge Tidsaanden og dens