ChristianFrederikV.Beck

17

Ild, men han rykkede stadig frem, beskudt af Fjenden, der laa skjult i Grøfter, bag Træer og Buske.Oberst Beck naaede sin Hensigt:at drive Fjenden ud af Haven. Husene blev afbrændte og Træerne huggede om, og man forvissede sig om, at intet Batteri var anlagt der. Imidlertid kom en stor Forstærkning Fjenden til Hjælp fra alle Sider, fra Strandvejen, fra Lyngbyvejen og fra Østerbro ind gennem Porten paa Gros­ serer Fred. Tuteins Landsted, og for ikke at blive overmandet eller afskaaret, maatte man trække sig tilbage til Kastellet, hvilket skete i god Orden. En Officer toges til Fange, 24 Mand faldt og 96 saaredes1. Under Udfaldet, der endtes Kl. 7, var Peymann til Stede uden at tage Del i Troppernes Befaling, og fik selv en Musketkugle gennem det venstre Ben, men Saaret var ikke farligt. Fjenden led et ikke ube­ tydeligt Tab, og blandt de saarede var den engelske Generalløjtnant Baird. »Vore brave Tropper have fuldført denne Rekognoscering til min største Tilfredshed,« siger Peymann i sin Proklamation om Udfaldet2. Under det paafølgende Bombardement blev der om Aftenen den 4. Septbr. skudt Ild i Tøm­ merpladserne ved Kallebostrand ud for Dron­ ningens Enghave. Beck blev det vår fra sit Kvarter og ilede til. Brandredskaberne var allerede ødelagte af Ilden, men det derværende Brændemagasin reddedes ved, at Holmens E. Nystrøm : Christian Frederik v. Beck. 2