ChristianFrederikV.Beck

22

Oberst Beck fik saaledes den ham ikendte 2 Maaneders Fæstningsarrest eftergivet i Betragt­ ning af den Arrest, han allerede havde udstaaet. Faa Dage efter, 28. Januar 1809, forelaa Becks Udnævnelse til Generalmajor, tilmed med Anciennitet fra 30. Juni 1808, og der til- stodes ham under 31. Januar 1809 et aarligt Tillæg paa 200 Rdlr. til hans reglementerede Gage som Regimentschef, der beløb sig til 1800 Rdlr.1 Skønt Beck stod for Tur til Forfrem­ melse, maatte det alligevel faa Udseende af et Forsøg paa at lægge Lægedom paa det Saar, Krigsretssagen nylig havde slaaet. Men allerede Aaret efter, 28. Juni 1810, tog han sin Afsked paa Grund af Alder og Svagelighed og blev samtidig udnævnt til Generalløjtnant. Der til­ lagdes ham Pension under Navn af Vartpenge2. Beck synes i sine sidste Aar at have taget sig forskellige Foreteelser inden for sin nærmeste Familie temmelig nær. I 1803 havde han og Hustru faaet kongelig Bevilling paa, at Sønnen og deres 2 ugifte Døtre, der — som det siges i Ansøgningen til Kongen — »hidtil ved deres Opførsel i ligeGrad fortjenervores Kærlighed«, maatte gaa lige i Arv3, men denne Bevilling ophæves i 1812 efter Becks og hans Hustrus udtrykkelige Anmodning, »da vores Døtre dels haver faaet Udstyr og dels været uheldige i deres Valg, som haver foraarsaget os mange Ubehageligheder«; de tre Børn kom derefter