ChristianFrederikV.Beck

23

tit at tage Arv efter Loven1. 1 1810 havde Ægte­ parret faaet Tilladelse til at sidde i uskiftet Bo, for at ikke den overlevende »paa sin gamle Alder skulde være underkastet den Uro og de Opofrelser af tilvante Bekvemmeligheder«, som Skiftebehandling vilde medføre2. Generalløjtnant Beck døde den 19. Maj 1813, lidt over 70 Aar gammel; Dødsaarsagen an­ gives som »Nervesvaghed«. Han begravedes 26. s. M. paa Assistens Kirkegaard. Til en udtømmende Karakteristik af Beck foreligger ikke Materiale. At han ligesom Fa­ deren har været en energisk og dertil ingen­ lunde ubetydelig Personlighed, synes mange Smaatræk at tyde paa. Naar det andet Steds3 er sagt, at han dog næppe staar »uplettet fra Hjærtets og Karakterens Side«, saa ligger næppe andet til Grund for denne Udtalelse end Indtrykket af Jomfru Biehls nedsættendeYtrin­ ger, der her i en nænsommere Skikkelse gør sig gældende ud fra den Betragtning, at noget maa der jo nok være om det. Beck var visselig ærgerrig og søgte socialt at naa saa højt til Vejrs som muligt, men intet Steds forlyder noget tro­ værdigt om, at han var hensynsløs i sine Mid­ ler, saa i dette Punkt tør man næppe dadle ham. At han maaske ikke har haft noget imod, at hans fra Fædrene nedarvede Adelsskab (der jo ganske vist betød mere den Gang end nu om Stunder) ansaas for andet og mere, end det i