ChristianFrederikV.Beck

39

sit Had til Herredsfoged Grum, indgav Klage og ytrede, at det dog kunde være til stor Nytte, »det en og anden kunde faa at vide, det de ikke selv var alene Øvrighed og allermindst høj Øvrighed«, og lader sig tillige forstaa med, at Grum har taget mod Skænk og Gave1. Der blev ikke taget blidt paa disse Demonstrationer mod Regeringens Foranstaltninger, og Kongen be­ ordrede under 16. April 1771 en Kommission nedsat2, efter at der først var holdt Politiforhør i Sagen3 og Grum suspenderet fra sit Embede4, og nægtes kan det heller ikke, at der var be- gaaet en grov Fejl af Herredsfogden, hvis Em­ bedspligt det netop var at bistaa Holm i hans lovlige Ærende. Dette erkendte Grum selv og indgik i den Anledning med en Supplik til Kammerkollegiet om, »at de Sagen endeligen vilde decidere udi Miskundhed5«, og tilbød ogsaa paa egne og Bøndernes Vegne at forlige Sagen mod Erlæggelse af 400 Rdlr.*); men det hjalp ikke, Sagen gik sin Gang og Kommissions­ dommen, der faldt d. 21. December 1773, lød paa, at Grum skulde have sit Embede for*) Am tmanden (F. Møsting) v a r ogsaa fo r en m in ­

delig O rdning a f Sagen, og ud taler i en S krivelse a f 25. Febr. 1769 til B yfo ged Mogens Jørgensen i Stege, at det skulde væ re ham kæ rt, om B o r­ gerskabet og Bønderne kunde blive forenede uden Sag og Søgsmaal.