S_DetNaturvidenskabeligeFakultet_1850-2000

August og Marie Krogh.

Molekylærbiologiske og cel lelysiologiskc m etoder til undersøgelse a f celle- m em braners proteiner. Ha central problem stil­ ling for instituttets forsk­ ning er opklaring a f de b a­ sale m ekanism er for funk­ tion og regulering afd e transportprocesser, der skaber og opretholder transm em brane iongradi­ enter. Disse gradienter er baggrund for elektrisk im ­ pulsledning, kontrol a f

cellevolum en og transport a f vigtige stoffer i tarm og nyre. Receptorer og sig ­ nalmolekyler i cellem em ­ branen m odtager horm o­ nale og elektriske signaler fra om givelserne og vide­ rebringer signaler om sty­ ring afd e intracellulære processer. 1studiet a f cel­ lernes transportprocesser har vi i det sidste to-år på AKi udviklet DNA-tekno- logi sam tm olckylæ rbiolo- giske og cellefysiologiske

m etoder for at karakterise­ re proteiner i m em braner og studere deres regulati- on og fysiologiske funkti­ on i celler og organer. I studiet a f transportproces­ sernes fysiologi har vi etableret projekter, hvor vi in tegrere r niolekylærbio- iogiske, elektrofysiologi­ ske og histologiske m eto­ der med oplysninger om fysiologiske funktioner og de intakte dyrs opførsel i naturen. ■

Dansk medicinsk bio­ teknologi: Krogh's opstart af insulinpro­ duktion i Danmark Krogh bragte insulin til D anm ark kort efter dets opdagelse i 1922 a f Banting og Best i Toronto. Sammen med H agedorn bidrog Krogh afgørende til at etablere en dansk produktion a f insulin ved alkoholekstraktion a f horm onet fra bugspytkirtler­ ne fra kvæg og svin. Banting og Best begyndte deres forsøg i Maj 1921 og viste i løbet a f somm eren at der var hold i Banting's teori om en anti-diabetisk substans i bugspytkirtlen, men først i foråret 1922 kunne de præ parere tilstrækkelige mæ ngder insulin til at vise at det kunne fjerne sym ptom erne hos diabeti­ kere. I efteråret 1922 kom August og Marie Krogh til Amerika med skib, fordi Krogh var inviteret a f Yale University til at holde en serie forelæ sninger i u s a om sin forskning i kapillærernes fysiologi. Marie Krogh var sæ rligt interesseret i nyhederne om insulin, fordi hun selv havde faet sukkersyge. Hun overtalte Krogh til at besøge Toronto og her fik han tilladelse a f Banting, Best, ogM acleod til at begynde en produktion a f insulin i D anm ark. H a­ gedorn og Krogh begyndte straks de forberedende forsøg og i foråret 1923 kunne de m ed støtte fra Kongsted fra Løvens kem iske Fabrik starte N or­ disk Insulinlaboratorium . De tre besluttede at overskuddet skulle bruges til videnskabelige og hum anitæ re formål og grundlagde senere Steno H ospitalet. K rogh's initiativ betød at insulin pro­ duktionen kom i fuld sving i D anm ark næ sten sam tidig m ed at Eli Lilly Company kunne starte produktionen i u s a efter aftale med Banting og Best. To brødre, væ rkstedsm ester Thorvald og farm a­ ceuten Harald Pedersen, var med til at starte N or­ disk Insulinlaboratorium , men i 1924 blev de ueni­ ge m ed H agedorn og startede deres eget firma Novo Terapeutisk Laboratorium , som fra 1925 le­ verede insulin til danske apoteker. Novo blev en større komm erciel succes end Nordisk Insulin og i 1989 blev de to selskaber slået samm en til Novo- Nordisk, der i år 2000 producerer m ere en 40% a f det globale forbrug a f insulin svarende til indtæ g­ ter næ r 10 m illiarder kroner per år. ■

videre ind på hans banebrydende under­ søgelser a f insektflyvningens aerodyna- m ik og isolation a f resilin. Weis-Fogh forlod i 1965 sin ekstraordinæ re lærestol i Zoofysiologi, da han blev kaldet som professor i zoologi ved universitetet i Cambridge. Efter Rehbergs afgang i 1965 førtes fa­ get videre i to professorater. Som profes­ sor i samm enlignende fysiologi etablere­ de C. Barker Jørgensen i København en forskergruppe inden for lavere vertebra- ters endokrinologi (det vil sige vedrøren­ de de kirtler der afgiver horm oner til blo­ det) blandt andet med henblik på for­ plantningens fysiologi og dyrenes års­ cykler. Samm en m ed studerende og yn­ gre stipendiater videreførte han sine u n ­ dersøgelser a f m uslingegæ llens filtrati­ onsm ekanism e og vandlevende dyrs ud­ nyttelse a f phytoplanktonproduktionen. Disse i økologisk samm enhæ ng per­ spektivrige studier videreføres ved Oden­ se Universitet og D anm arks M iljøunder­ søgelser. Ulrik Lassen, der blev professor i alm en fysiologi, udviklede elektrofysio­ logiske m etoder til m åling a f m em bran­ potentialer i røde blodlegem er og be­ skrev cellem em branens biofysiske egen­ skaber. I disse år gennem førtes en m eget populæ r fornyelse a f både den teoretiske og eksperim entelle undervisning i fysio­ logi. 1 1970 blev Svend Olav Andersen an­ sat i det nyoprettede professorat i bioke­ m isk zoofysiologi (1970-1999). Han fort­ satte studierne a f det elastiske protein, resilin, som er afgørende for insekters flyvning. H ans belysning a f strukturen a f kutikula-proteiner i insekters kitin-skelet er væsentlig for forståelse a f deres biolo­ giske tilpasning og evolution. ■

K rogh's initiativ betød at m agisterstu­ derende i zoologi kunne blive undervist i dyrenes fysiologi, der inspireret a f D ar­ wins evolutionsteori kunne tage sp ø rg s­ mål op, som ikke blev behandlet i den m edicinske og veterinæ rm edicinske fysi­ ologiundervisning. Da fysiologien tillige var blevet gym nasieskolefag rettede u n ­ dervisningen sig også m od skoleem bed­ seksam en i naturhistorie. 1 1908 udkom i. udgaven a f August K rogh’s læ rebog i m enneskets fysiologi som blev læ st a f alle danske g ym n asiee­ lever i de næ ste 50 år. August K rogh leve­ de 1874-1949 og var professor i zoofysio­ logi ved Københavns Universitet til 1944. Han bidrog m ed et antal grundlæ ggende opdagelser indenfor flere om råder a f fy­ siologien - det vil sige læren om brugen a f fysikkens love på dyr og m enneskers norm ale funktioner. Krogh fik i 1920 N o­ belprisen i fysiologi og m edicin for opda­ gelsen a f m ekanism en bag regulering a f kapillærerne i skeletmuskler. H an be­ skrev som den første hvorledes blodgen­ nem strøm ningen i m uskler og andre or­ ganer kan tilpasses behovet ved åbning og lukning a f arterioler og kapillærer. Krogh studerede zoologi, m en be­ gyndte sin videnskabelige træ ning allere­ de i 1897 i det m edicinsk fysiologiske la­ boratorium hos den berøm te professor C hristian Bohr. Krogh var en pioner in­ denfor sam m enlignende studier på dyr og forsvarede i 1903 sin doktorgrad om respiration gennem hud og lunger hos frøer. Senere tog Krogh initiativ til studier a f salt- og vandstofskiftet hos vanddyr og skrev bøgerne: Osmotic Régulation, 1939, og Comparative Physiology ofRespiratory Mechanisms, 1941. D esuden skrev Krogh mere end 200 artikler om sin forskning i internationale tidsskrifter. Han var kendt som opfinder a f videnskabelige instru­ m enter, hvoraf flere havde betydelig ud­ bredelse. En ikke ubetydelig del a f insti­

tuttets forskning blev financieret ved salg a f apparatur, for eksem pel ergom e- tercyklen til nøjagtig m åling a f fysisk ar­ bejde, apparatur til luftanalyser sam t spi­ rom eteret som de fleste har set i gym na­ siet og som på sygehusene anvendtes til bestemm else a f basalstofskiftet. Kroghs arv K rogh’s studier afkapillæ rkarrenes fysi­ ologi førte til Poul B randt R ehberg's u n­ dersøgelser over m ekanism en for urin­ dannelse. I forsøg udført på sig selv lyk­ kedes det Rehberg at vise, at urinen dan­ m ålinger kunne han beregne at nyrerne filtrerer om kring 180 liter væske fra blo­ det i døgnet. Dette store tal blev m ødt m ed m egen skepsis m en er nu alm inde­ lig accepteret lærebogsstof. Rehberg overtog læ restolen i zoofysiologi (1944- 1965). August Krogh studerede i 1938 trans­ port a f salt, NaCl, hos vanddyr og fandt at frøer kunne optage Na+ og Cl' gennem huden fra ekstrem t fortyndede opløsnin­ ger. H ans H. U ssing sluttede sig til Krog­ h's forskningsgruppe, hvor han efter kri­ gen anvendte radioaktive isotoper til stu­ dier a f cellem em branens iongennem - trængelighed. U ssing var professor 1951- 1981 og blev den første, der viste, at celler kan udføre aktiv transport, og gav derved det endelige svar på et fundam entalt n a­ turvidenskabeligt spørgsm ål, der havde været diskuteret i m ere end 100 år. Zoolo­ gen Torkel Weis-Fogh var ligeledes elev a f Krogh og samm en studerede de insek­ ters flugtstofskifte som førte Weis-Fogh nes ved filtration a f blodet i nyrens karnøgler. Med sine m eget præcise

5