S_DetNaturvidenskabeligeFakultet_1850-2000

u;iM>rOfr H’jrnîj?!« ifÿtû mt-Àfisnttptt §påCt&i&pqj&S'&txnc

1959: Professor T.W. Bocher underviser i den nye øuelsessai i »mellembygningen« mellem Botanisk Laboratorium og den nyopførte bygning, Øster Farimagsgade iA .

En farefuld færd ¿Gode Crud N lr iég tænker p,

for Planteanatom i og Cytologi, og i 1958 udnævntes M orten Lange (1919-) ved In­ stitut for Sporeplanter. 1 1967 udnævntes M ogens Køie (1911- 2000) til professor og blev bestyrer a f det nye Institut for Ø kologisk Botanik. Blandt disse fire var professorer Bocher internationalt kendt og vil isæ r blive husket for sine studier a f arktiske planter og som enestående for­ m idler a f botanik. En længe ventet overflytning til større lokaler i Sølvtorvskomplekset fandt sted i 1967 m ens Institut for Systematisk Bota­ nik beholdt det gam le B otanisk Labora­ torium i G othersgade. E kspansionen inden for faget fra 1960'erne m edførte også oprettelse af nye professorater: R olf Dahlgren blev Botanisk M useum s første selvstændige professor i 1972. Næsten sam tidig, i 1973, blev professor Th. Sørensen efter­ fulgt a f Arne Strid. Den seneste udvikling inden for bota­ nikken har været præ get a f kraftige nedskæ ringer i undervisning og funktio­ ner. Med en ny institutstruktur i 1999 er alle B otanisk Instituts medarbejdere sam let i forskergrupper. Den grundlig­ gende beskrivelse a f planteverdenen i form a f floraværker - også danske - og arbejdet m ed klarlæggelse a f planternes indbyrdes slæ gtsskab fortsætter, supple­ ret m ed m oderne m etoder m ens nye di­ scipliner udvikles til belysning a f m il­ jøæ ndringernes påvirkning a f planter, toksiske alger m ed videre. I stedet for den ene botanikprofessor er der nu seks fordelt på B otanisk M useum og Botanisk Have m ed hver en og fire ved Botanisk Institut. ■

med blandt andet brygger J. C. Jacobsen. I anlæ gsperioden 1871-74 blev den nye have, som vi kender og bruge i dag, i høj grad præ get a f hans ideer. B otanisk M us­ eum blev først færdigt to år senere, men bar præ g a f begræ nsede økonom iske m idler. 11875 blev Ø rsted efterfulgt som pro­ fessor afR D idrichsen (1814-1887). Hans m odkandidat, den unge E. W arm ing (1841-1924), var knap så populær, m en nok så fagligt kvalificeret. Han blev do­ cent og indførte som den første m oderne m ikroskopisk teknik. W arm ing blev professor i 1886 og blev et a f de helt store navne i dansk botanik. En m arkant begivenhed i disse år var fær­ diggørelsen a f Botanisk L aboratorium i G othersgade i 1890. H er blev der plads til kontorer, laboratorier og et auditorium . I de følgende år arbejdede W arm ing næ sten uden ophør m ed beskrivelser a f D anm arks plantesam fund. H ans store indsigt i den danske planteverden m ed­ førte, at han blev form and for det udvalg til naturfredning, der blev nedsat om ­ kring århundredskiftet. Knopskydning Med C. Raunkiæ r (1860-1938), der i 1912 afløste W arm ing som professor, fik dansk botanik endnu et stort, internatio­ nalt navn. Med inddelingen a f planter i livsformer baseret på knoppernes place­ ring, Raunkiærs livsformer, vandt han inter­ national anerkendelse. Professorræ kken fortsæ tter i 1923 m ed C.H. O stenfeld (1873-1931), en både dygtig og flittig m and, m en ikke nyskabende som sine forgæ ngere. H an var m ed til at udgive det første - og desværre eneste - bind a f Flora Arctica. H erudover planlage og koordine­ rede han Danmarks topografisk-botaniske Undersøgelser, i sam arbejde m ed Botanisk Forening, som nu er genoptaget m ed Per Hartvig som leder, m en stadig i Botanisk Forenings regi. 1 1931 efterfølges Ostenfeld afK nud Jessen (1884-1971), hvorefter Thorvald Sørensen (1902-1973) i 1955 bliver den sidste a f de botaniske professorer, der også var direktør for B otanisk Have. På den tid eksploderede antallet a f stu­ derende og det krævede en forøgelse a f personale og lokaler. 1 1959 blev bygnin­ gen i Ø ster Farim agsgade 2A indviet. Det gåv m ere plads til botanikerne, der blev fordelt på tre selvstændige institutter, hver med en professor som leder: Th. Sørensen for Institut for Systematisk In­ stitut, T. W. Bocher (1909-83), som blev udnævnt til professor i 1954 ved Institut

samle planier«, skriver U m i i m p ;-lW ^ S M S S ’ , ' ■ tkspedïîioner tli tremmede : I,siide¡ ¡ ¡ |xærer-: tiger stadig -en

kende livsform, som før ükruk-

se?, som ofte respirerede i et slække; helbred resten af livet. . ^ se n d ig e drivkrafter var nak vi* densfeabelige ambitioner. ¿tvære des? første di at beskrive og navn­ give tn plante, sam t- ikke at ror* glemme - økonomisk vinding. I i?4S- 4 7 drog kon etten Gaiatbea ■således | | på tn vixétmam- pænétnåt ekspedition. Formalet varen botanisk undersøgelse af Nikofør-øerne og de:: dyrkes sta­ dig planter fta desne ekspedition I haven,-Fra 1840 indsamlede ■i/idanskelMiéRlkere.pkhtet-i Mexl- : eo og r-M. Llebsnann indsamlede "planter med-hadendaen Misv&r som tidgmgspenfø fra rSaotxne blev det også muligt ar rejse i Brasilien, og her slog den dastske .zoolog og pslaeontobg F.W. Land sig ned fra t%5 til sin dodiiSéo. Henrik Stsngerep har sldldrer hans usædvanlige skæbne i sin historiske toman V-r- jtn få lagas Santa :•¿ 983 ). £n fykke- 'igdl&ldighed bragte vor berøm­ te botaniker E. Warmsng hertil som ung studem. F.W. lund søgte en assistent, og magisteren som det fristende slbudvat tiltænkt var «gaetfet i dag-. Så Warming Hkchancen og drog i t Séj ad på deø vanskelige rejse, lian adføt*

Iris yermanica indsamlet af professor Arne Strid pd Mt. Grammos i Grækenland. P rofessoren var i den første del a f pe­ rioden den eneste der varetog faget og var derm ed enevældig. I den se­ neste del a f perioden øges antallet a f an ­ satte. F orskning og undervisning opde­ les i flere discipliner og forskellige byg­ ninger om kring B otanisk Have. Man si­ ger dog stadig ham om professoren og hende om de fleste TAP'er, så på det punkt har botanikken ikke fulgt udvik­ lingen i det øvrige sam fund. Botanikken blev en selvstæ ndig viden­ skab i D anm ark i 1797, da der blev opret­ tet et professorat i botanik. Frem til 1836, hvor der kom en fast bevilling til afløn­ ning a f m idlertidige docenter, lå ansvaret for undervisning og forskning på en m and - professoren i bo tan ik - der var ansat ved Botanisk Have. Faget hørte endnu ind i 1800-tallet under det m edi­ cinske fakultet, m en blev i 1817 overført til det filosofiske fakultet indtil 1850, hvor Det naturvidenskabelige Fakultet blev oprettet.

Botanisk Have flyttes For botanikernes vedkomm ende blev ti­ den um iddelbart efter fakultetets opret­ telse også præ get diskussioner om place­ ringen a f den nye Botaniske Have, der fra 1778 havde ligget ved Charlottenborg. Konsistorium nedsatte 1857 en kom ité rektorat for haven skete herm ed for første og eneste gang indtil 1989 med ansæ ttelse a f Ole H am ann i B otanisk Have. H an efterfulgte professor Th. Sørensen direktør for Haven. blev fagets første planteanatom . Efter Liebm anns død i 1856 skrev A.S. Ørsted (1816-1872), nevø og plejebarn til statsm inisteren A.S. Ø rsted, en serie anonym e artikler i det ansete dagblad Fædrelandet. Heri foreslog han at Lie- bm ans arbejde blev fordelt på flere perso­ ner, og tiltæ nkte i den forbindelse uden tvivl sig selv professorposten. Andre an o ­ nyme artikler fremhævede im idlertid Joh. Lange. 1 1858 frem kom K onsistorium med den m idlertidige løsning, at Lange forblev k onstitueret direktør for haven, at Ørsted blev docent i botanik (først i 1862 blev han professor) og at F. D idrichsen blev docent for farm aceuterne. Denne adskillelse a f professorat i botanik og di­

for en snæver kreds. Vigtigere ting skete for den alm indelige befolkning - den nye grundlov fra 1849 afskaffede enevælden og i 1850 sluttede treårskrigen. J. F. Schouw (1789-1852) var på det tidspunkt professor og direktør for ha­ ven. H an var nok bedre kendt som en a f den nye grundlovs fædre, og Botanisk Have - der d engang lå ved Charlotten- borg - dannede således ramm e for for­ handlinger der ledte frem til grundloven i 1849. Der skete også en forandring inden for den botaniske forskning. Tidligere tiders dom inerende beskrivende-system atiske retning fik m indre betydning. De blev dog bibeholdt, m en den store interesse faldt inden for planternes bygning og liv. Det var de m orfologiske, organogeneti- ske og anatom iske studier der blev m ålet. 1 1859 udkom D arw in’s Origin ofSpecies og kort efter andre a f hans betydningsfulde værker. Disse kom naturligvis til at præge forskningen ligesom i de fleste andre lande. På den tid blev også B otanisk For­ ening - som stadig består - oprettet. Allerede i 1845 fik Schouw ansat en ex- traordinæ r docent til at hjælpe m ed u n ­ dervisningen. Det blev F.M. Liebmann (1813-1856), som ved Schouws afgang i 1852 blev både direktør for haven og pro ­ fessor i botanik. Efter hans død blev u n­ dervisningen fordelt og Christian Vaupeil

AfJette Dahl Møller, lektor ved Botanisk Have.

I de seneste 150 år har bota­ nikken undergået en udvikling, der bedst beskrives ved de professorer, der fulgte efter hinanden som konger over faget. I de gode regenters periode skete der en rivende udvikling.

Ud i det bia Eksker- øner.i m'.-mnennnm

I samspil med omverdenen Set i det større perspektiv kan fakultetets oprettelse i 1850 kun have haft interesse