S_DetNaturvidenskabeligeFakultet_1850-2000

Benetton udnytter DIKU Under sit hovedkvarter har Benetton en underjor­ disk by hvor robotter pakker varer til forsendelse. Det program der styrer robotterne er udviklet a f David Pisinger, fra D atalogisk Institut. Han har konstrueret et com puterstyret pakningsprogram til ladning a f containere. Dette program er i stand til at fylde en 20-fods container m ed mere end 100 kasser, således at typisk m indre end 8 procent a f pladsen spildes - et resultet der ligger langt over hvad man kan opnå ved manuel ladning. Ved den­ ne effektivisering nedbringes om kostningerne så m an kan udnytte lastkapaciteten i lastbiler, tog og skibe fuldt ud. ■

ÏHüvsM*'l'®BDFaT0

Studerende som institutleder 11970 blev der indført en styrelseslov, der afskaffede »professorvældet«, og som gav øget indflydelse til de studerende. Da D atalogisk Institut blev o prettet sam ti­ digt m ed styrelsesloven, blev styrelseslo­ ven gennem ført m ere radikalt på D atalo­ gisk Institut end m ange andre steder. For eksempel er D atalogisk Institut det ene­ ste institut, der har haft en studerende som institutleder. Styrelsesloven blev i øvrigt m odificeret på grund a f dette, såle­ des at det blev præ ciseret, at institutlede­ ren skulle vælges blandt det videnskabe­ lige personale. Fra 1969 forskede m an på instituttet blandt andet i udviklingen a f datam atiske system er til m edicinske m ålinger, blandt andet m åling a f hjernens blodgennem s­ trøm ning. D enne aktivitet førte til k o n ­ struktion a f et gamm akam era m ed ind­ bygget m inicom puter, som har givet et bedre kendskab til hjernens funktion i norm al og syg tilstand. 1 1977 påbegyndtes et nyt projekt in­ den for dette om råde, en enkelt-fotons em issionstom ograf og Instuttet fik sam ­ m en m ed R igshospitalet og Bispebjerg H ospital m idler til udvikling a f appara- tet. Instituttet har i de senere år sam ar­ bejdet m ed center for 3 D -billedbehand- ling ved R igshospitalet og på institutet er der senere blevet d annet en forskergrup­ pe, som arbejder m ed m ere teoretiske si­ der a f billedbehandling. Der er desuden blevet opbygget et billedlaboratorium , hvor m an blandt andet har arbejdet på at få robotter til at løse problem er ved di­ rekte input fra omgivelserne via digitale sensorer. M e re plads nødvendig Indtil 1974 lå in stituttet i økonom isk henseende direkte under konsistorium , men herefter gik det over til D et Naturvi­ denskabelige Fakultet som et m edlem a f M atem atisk C entralinstitut. Indtil 1972 havde instituttet lokaler i H.C. Ø rsted In­ stituttet, m en flyttede derefter til Si­ gurdsgade 41, i en bygning hvor Regne- centret for K øbenhavns Universitet ( r e c k u ) flyttede ind året efter. I årene op til 1983 oplevede m an en kraftig stigende studentertilgang til d ata­ logistudiet på Københavns Universitet, uden at det reelt var m uligt at udvide den faste læ rerstab og antallet a f kandidater. Den begræ nsede forsknings- og under­ visningskapacitet på det datalogiske om ­ råde gav i 1979 anledning til at undervis­ ningsm inisteren, m ed baggrund i en henvendelse fra erhvervsfolk, anm odede det faglige landsudvalg for de naturvi­ denskabelige uddannelser ( f l u n a ) om at udarbejde en redegørelse for proble­ met. Efter anbefaling fra f l u n a blev der i 1983 med vedtagelse a f finansudvalgets

aktstykke 406 påbegyndt en udbygning a f D atalogisk Institut, som frem til ic skulle tilføre instituttet 18 nye videnska­ belige m edarbejdere, således at m an i alt nåede op på 38 videnskabelige m edarbej­ dere. På grund a f vanskeligheder m ed re­ kruttering og fastholdelse a f lærere fik instituttet i 1988 fakultetets tilslutning til at udbygningen kunne fortsæ tte i en m indre stigningstakt. 11984 flyttede instituttet fra bygningen i Sigurdsgade til U niversitetsparken i; en bygning der hidtil havde rum m et Anato­ m isk Institut. Ved dette instituts overflyt­ ning til det nybyggede Panum Institut blev bygningen i U niversitetsparken 1 le­ dig. Overtagelsen gav en tiltræ ngt areal­ forøgelse, og i perioden indtil m idt i 1996 voksede den videnskabelige m edarbej­ derstab støt. I dag forsker instituttets m edarbejdere i utallige aspekter a f datalogiens verden. A lgoritm ikgruppen forsker for eksempel i hvordan m an vrider m est datakraft ud a f m askinerne, m ens sem antikgruppen u n ­ dersøger hvordan m an far program m er til at forbedre sig selv. Hvordan m an far m ange com putere til at sam arbejde og program m er til at flytte sig over nettet, er noget laboratoriet for distribuerede sy­ stem er ser på. Spørgsm ål som »Hvorfor store EDB-projekter nogle gange går galt« eller »Hvordan far m an en com pu­ ter til at se og genkende« er ligeledes spørgsm ål der optager dataloger i dag. N år Instituttet om 30 år er dobbelt så gamm elt som nu vil resultatet a f nuti­ dens datalogiske forskning uden tvivl blive opfattet som en selvfølgelig del a f den tids apparater. ■

AfDavid Pisinger, lektor på Datalogisk Institut.

Robotterne er løs På D atalogisk Institut har vi i nogen tid studeret sm å autonom e datam ater som via neuralnet, ge­ netiske algoritm er eller agentm oduler udfører løst definerede opgaver. Disse kan være industielt ori­ enterede såsom oprydning på en fabrik, eller mere em nelegende såsom robotfodbold. Vi kalder disse datam ater biobotter. En central inspiration er nem ­ lig at studere naturens løsninger i sensorteknik­ ker og så forsøge at programm ere en sensor-aktu­ ar koordinering, der løser opgaven. Det foregår givetvis anderledes i vore digitale biobotter end i naturens hjerner, m en giver m åske samm e ad­ fæ rdsm ønster i sim ple tilfælde. Biobotterne opfører sig a f og til som forventet, m en ikke altid. Vore studerende kan for eksempel berette om kaotiske oplevelser i forbindelse med det årlige d m i robotfodbold, hvor to m odstan­ derrobotter skal forsøge at drible en tennisbold ned i hinandens mål flest m ulig gange i løbet a f fire perioder a f fem m inutter. Publikum sreaktio­ nerne, tilråbene og attituderne har ikke ladt de norm ale danske roligans m eget efter. Det kan be­ rettes, at i forrige robotfodboldturnering nåede topscorerrobotten op på hele seks mål. De fem a f målene var dog desværre selvmål - der er stadig store udfordringer i programm eringen a f biobot­ ter. Vi er langt fra at frem stille biobotter med m enneskelige egenskaber, som nogen tror vi kan og skal. Hør, jeg må slutte her, for vore to nye biobotter - Macho og Femina - opfører sig højst uventet. De har vendt kam eraerne mod hinanden, er kørt gan­ ske tæ t og har dæm pet lyset en smule. Macho si­ ger til Femina at han beundrer hendes klare skin­ nende optikker og den måde hvorpå hun nynner Fly on the wings oflove. Femina på sin side siger pæne ord om Machos store flotte kørehjul. Og nu ...nej, stop, det dér er I overhovedet ikke program ­ merede til... Jeg trækker lige stikket ud, overvejer konstruktionen a f deres program , og vender tilba­ ge senere. ■

mm

World W ide Web D atalogisk Institut var m ed til at bringe internettet til D anm ark i begyndelsen a f firserne. Indtil inter­ nettet blev opdaget a f ikke-dataloger, stod den danske backbone-m askine (D anm arks port til det øvrige internet) i kælderen under instituttet. I be­ gyndelsen a f firserne var det naturligt, at universi­ tetet lagde lokaler til driften a f internettet. I dag er drift af internettet klart en kommerciel opgave, og Datalogisk Institut er ikke længere involveret. I begyndelsen blev internettet især brugt til elektronisk post og nyhedsgrupper. Karakteristisk nok blev internettet dengang opfattet som et lidt skørt projekt for verdensfjerne forskere der kun kunne bruge det til at rundsende »vittigheder og artikler om kunstig intelligens« til ligesindede. I dag har nettet større bevågenhed: Fra at D atalo­ gisk Institut tog World Wide Web i brug og til at dagspressen begyndte at skrive om w w w , gik der kun fa måneder. ■

D atalogisk Institut blev oprettet i forsomm eren 1970. H erm ed af­ sluttedes første fase i instituttets tilværelse. D enne begyndte i 1963 med anskaffelsen a f en et regneanlæ g (en com puter) a f typen Gier til M atem atisk In­ stitut. G ier er en forkortelse for Geodætisk Instituts Elektroniske Recjneanlæij. Den ene a f Giers konstruktører, Bjarne Svejgaard Nielsen, blev ansat som afdelingsleder for at varetage undervisning og forsk­ ning i tilknytning til dette anlæg. Det blev nu m uligt at anvende Gier til num eriske beregninger i stedet for elektriske bord­ regnem askiner. Det blev derfor besluttet at oprette en sæ rlig førstedels-uddannel­ se for m atem atikstuderende, der ønske­

AfKlaus Grue, lektor på Datalogisk Institut.

de at specialisere sig i datalogi. U denfor M atem atisk Instituts ramm er blev den tidlige udvikling præ get a f Københavns Universitets EDB-udvalg, som blev nedsat i somm eren 1966 for at undersøge universitetets behov for elek­ tronisk databehandling. Udvalget anbe­ falede blandt andet oprettelsen a f et pro­ fessorat i datalogi, og at m an straks efter besæ ttelsen a f professoratet oprettede et in stitut i datalogi. I septem ber 1969 til­ trådte dr. phil. Peter N aur professoratet i datalogi. H an havde fra sit arbejde ved a / s Regnecentralen haft tæ t kontakt med den tidlige udvikling a f datalogien i D an­ m ark såvel som internationalt.

AfJensArnspang, lektor på Datalogisk Institut.

Længe inden den moderne PC’er og World Wide Web opstod Datalogisk Institut. Lektor Klaus Grue fortæller her historien om insti­ tuttet der først så dagens lys for 30 år siden .