S_DetNaturvidenskabeligeFakultet_1850-2000

\ W Ekspansion i 150 år

FOTD: TONY STONE

F or geografien i D anm ark var årene i første halvdel a f 1800-talleten bryd­ ningstid. Ved universitetet undervi­ stes der kun i faget ved det filosofiske fa­ kultet som en del a f professoratet i h isto­ rie-geografi. Fagets geografiske del d o ­ ceret dels som »statistik«, om fattende en række hovedtal for de enkelte stater, dels som som et lidt løst »forklarende« fag, som isæ r skulle redegøre for erhvervenes n aturgrundlag og udvikling. Man fandt ikke faget sæ rlig fornøjeligt, og digteren Poul M artin M øller undså sig end ikke for at gøre grin m ed den gam le geografi i sin Historisk-topocjrajrske Skildring afLxgds- gaarden i Ølseby Maglejra 1820. Brydningstiden I den store verden udenfor havde m an im ens travlt m ed at udrydde de resteren­ de - ikke så fa - hvide pletter på landkor­ tene, specielt i Afrika og Sydamerika, og m an var optaget a f hvordan de ny om rå­ der skulle beskrives. En foregangsm and var tyskeren A lexander von H um boldt, hvis beskrivelse a f Sydamerikas natur med sin nøjagtighed og system atik satte en ny standard for geografi, hvorved m an kunne tilnæ rm e sig en oversigt/forståel­ se a f m ange udbredelser. H ans videnska­ belige sigte var klart nok: »at begribe ver­ den« - som for geografer både før og nu, m en for ham via påviste kausale sam ­ m enhæ nge. For den store offentlighed var det nok m ere kapløbet om kolonier der vakte interesse. Den ny geografi blev tidligt introduce­ ret ved vores fakultet, m åske næ rm est indsm uglet. Initiativtageren var Joachim Frederik Schouw, professor i botanik, der i en række arbejder som for eksempel Grundtræk til den almindelige Plantegeograp- hie (1823), gjorde en beundringsvæ rdig indsats for faget. Desværre for geografi­ en døde han allerede 1852. Schouws ini­ tiativ var ikke nok til a t geografi indførtes som fag ved fakultetet. En del a f forkla­ ringen derpå er nok, at dansk interesse for den store verden efter den Slesvigske Krig og 1864-krigen i nogen grad var slukket. Derim od var lysten til at vide m ere om det kære fædreland blevet m eget stæ rk. Erslev, m agister i zoologi, bidrog dertil m ed blandt andet Den danske Stat, en almen geographisk Skildring/or Folket (1855-57) og en række skolebøger. Erslevs bøger og undervisning m edvirkede uden tvivl til at m an ved reform en a f den højere skole i 1871 indførte faget geografi. Til at dække det pludseligt opdukkede behov for læ rerkræ fter oprettedes en skoleem beds­ eksam en i naturhistorie og geografi i 1883. M an ansatte til at varetage under­ visningen doktor E. Løffler - der bræ ndte for geografien - først som ekstraordinæ r docent, ffa 1888 som professor. Det er svært at vurdere Løfflers videnskabelige

A f endnu større betydning var at det lykkedes ham på basis a f de undersøgel­ ser over klit, m arsk og vade, han siden 1930 havde udført ved Skallinglaboratori- et, at fa oprettet De danske Vade- og M arskundersøgelser 1953 - vel egendig det første eksempel på anvendt geogra­ fisk forskning i D anm ark. Virkningerne på G eografisk Institut a f aktiviteterne var selvfølgelig en stæ rk vækst både i perso­ nale og opgaver. Ud over utallige bidrag til de om talte opgaver, om fattede hans personlige forskning især islandsk na­ turgeografi, m en hans forståelse a f hvad videnskab er og kræver, var m eget klar. Først i 1949 og efter konkurrence var H atts afløser blevet fundet. Det blev C.G. Feilberg, som især havde beskæftiget sig med M ellemøst-etnografi, publiceret i to sm ukke arbejder La Tente N oire 1944 og Les Papis 1954 - samm en m ed en række m indre, hvoraf flere fulgte i H atts spor med skildring a f udviklingen a f plov og hakke. G eografihistorien skiftede spor i Ni­ els N ielsen-Feilberg perioden, nem lig fra laboratorium med to professorer til in stitut m ed en egentlig stab. Ganske vist havde m an tidligere haft assistance, m en i princippet var professorerne for de to geografi-hoveddiscipliner eneansvarlige for forskning, undervisning og adm ini­ stration. De førstansatte am anuenser ar­ bejdede i begyndelsen under professoral ledelse, men fik efterhånden i praksis selv-stændige ansvarsom råder. Den sam ­ lede stab efterhånden om fatter 38 års­ værk. Det faglige landskab er derm ed blevet m eget m ere sam m ensat og bedre dækket, især inden for udvalgte om råder. Geografien i dag G eografiens stæ rke ekspansion hæ nger selvfølgelig samm en med et større og ri­ gere sam funds voksende interesse for den verden, vi lever i. Men det har også stor betydning at faget har haft en vold­ som udvikling dels ved specialisering, men måske især ved at ny m etodik er ble­ vet udviklet. Den langsomm elige obser­ vation og kortlæ gning er blevet afløst afjsuppleret m ed kartering via flyfotos og satellitbilleder - »remote sensing« - der giver m ulighed for øjeblikkelig registre­ ring a f forskellige fæ nom ener og ved hjælp a f gis en præcis afbildning og be­ handling a f udbredelsesforhold. Prisen derpå er oven i købet relativt lav, så an ­ vendelsen a f de ny m etoder er næ rm est eksploderet. I den m oderne verden har geografi faet m ange a f de m etoder i hænde, der har været savnet i de sidste 150 år sam tidigt med, at fagets bredde/m anglende speci­ fikke binding til tem aer - ofte en kilde til skarp kritik - kan vise sig atvæ re en for­ del i nutid og frem tid. ■

indsats så længe efter, m en Løffler havde succes som forelæser: En række m eget dygtige studeren­ de, der flokkedes om ham , befæste de senere faget både i skole - for eksem pel C.C. Chri stensen og P.A. An­ d e rs e n -o g på uni­

AfSofus Emil Christiansen, professor emeritus, Geografisk Institut. Geografien i Danmark har i løbet a f de sidste 150 år udviklet sig fra et marginalfag til en central del af den naturvidenskabelige indsats - og alt fra eskimokulturer til jord­ bundsundersøgelser er i dag geografiens fagområde.

versitetet H.P. Steens- by og M artin Vahl. Med m ange fakultetskolleger havde han derim od skar­ pe uoverensstemm elser (skulle geografi være ren na­ turvidenskab?), og Erslev var han end ikke på talefod med.

Vikingernes rejserute H. P. Steensby, der afløste Løffler 1911, havde et m eget bredt interessefelt. H o­ vedindsatsen vedrørte eskim okulturen, b landt andet udtrykt ved disputatsen Om Eskimokulturens Oprindelse (1905) og dens senere udgave på engelsk (1916). Arbej­ det har helt op til nutiden inspireret til m egen forskning om eskim oernes oprin­ delse, vandringsveje og kulturudvikling. En a f hans idéer var at oprindelsestedet kunne afsløres via de livsbetingelser, som har betinget udviklingen a f de en ­ kelte »lag« i den m aterielle k u ltu r-e n idé, der skabte stæ rk diskussion blandt andet i USA. B landt andre em ner der in­ teresserede Steensby, var for eksempel agerbrugets udvikling og nordboernes rejser. De interesser førte ham på rejser til blandt andet Nordafrika, hvor han iagttog nom adism e og svedjebrug, og til St. Lawrence-flodens m unding for at ef­ terprøve sin teori om at sagaernes beret­ ning om nordboernes opdagelse a f Vin­ land var sand. Dette skulle ske ved at re­ konstruere deres rejserute. Egentlige be­

Kulturgeografien

uinder frem Vahls indsats koncentrerede sig om naturgeografien, og det var

viser for at rejseruten var fundet frem kom ikke, m en sandsynlig­ gørelsen var dog m edvirken­ de til at der blev gjort fund på New Foundland. M artin Vahl var blevet doktor 1905 på arbejdet Madeiras Vegetation, som på m an­ ge m åder var banebrydende. I bedste H um boldtske tradition beskrev han øens vegetation som bestående a f en række karakteristiske form ationer varierende med højden over havet. Dette anså han for en virkning a f klim aet, som han lige­ ledes beskrev. D erefter fandt han vegeta­ tionsgræ nserne som udtrykt ved m iddel­ tem peraturerne for varm este og koldeste m åneder - udførte altså en slags tidlig

derfor et stort frem skridt at m an udvi­ dede staben med en professor i kultur­ geografi, G udm und Hatt, som blev ansat i 1929. 1 1939 afløstes Vahl a f Niels Niel­ sen, som indledte en idérig og ekspansiv ny epoke i dansk geografi. H ans virk­ som hed lader sig kun beskrive i generelt om rids. Det er specielt på det viden­ skabs-organisatoriske om råde, at han besad en utrolig gennem slags-kraft. På publikationsfeltet bemærkes for eksem ­ pel at han i 1936 startede Kulturgeografiske Skrifter, 1940 Folia Geographica Danica, 1949 Atlas over Danmark og i 1947 overtog re­ daktionen a f Meddelelser om Grønland. At han iøvrigt ændrede Geografisk Tidsskrift til et organ for dansk videnskabelig geogra­ fi nævnes i forbifarten.

onernes vertikalud­ bredelse på Madeira til at gæl­

de horizontalt for hele Jorden. Det var isæ r af-græ nsningen a f »planteform atio- ner«, der voldte besvær, fordi sam ­ m ensæ tningen viser en statistisk og hi­ storisk betinget variation. Senere om gik han dette problem ved at udvælge speci­ elle »indikatorplanter«, som m an nogen­ lunde kendte udbredelsen for og ekstra­ polere ved hjælp a f isoterm er. På denne m åde fik han udarbejdet nogle rå kort over plantebælter.

korrellationsberegning. Det blev et væsentligt skridt hen mod at beskrive Jordens plantebæ lter i deres afhæ ngighed a f klim a - et arbejde, der bragte Vahl i tæ t sam arbejde m ed sam ti­ dens største botanikere, først økologen Eugen W arm ing. senere C. Ravnkiær. I Zones et Biochores Géographiques (1911) for­ søgte Vahl at overføre de tem peraturg­ rænser, der var fundet for planteform ati-

BAGGRUNDSBILLEDE: JAKOB SKOV