S_DetNaturvidenskabeligeFakultet_1850-2000

Afforskningsprofessor Bodil Johannsen og lektor Else Trangbæk, Institut for Idræt. Idræt fylder meget i nutidens samfund - mange mennesker ser den, dyrker den og læser om den. Idræt og kropskultur har med mere eller mindre veldefinerede formål eksisteret i forskellige kulturer i relation til begreber som: Leg, fysisk akti­ vitet, gymnastik, sport, motion og konkurrence.

lærere i faget idræ t kom dog først i 1898, hvor der på Statens Lærerkursus blev o p ­ rettet et gym nastikkursus, m en det var først i 1908 at gym nastik blev fag på u ni­ versitetet. De første år var turbulente, idet faget i etableringsfasen levede i en b rud­ flade m ellem praktikernes erfarings­ mæ ssige forståelsesramm e og universi­ tetets krav om stringent videnskabelig­ hed. I denne korte artikel vil vi give et rids a f idræ ts fagets teoretiske foranderlighed for dernæ st at se på Institut for Idræts bygninger som illustration på den prakti­ ske idræts foranderlighed. 1 1908 blev det besluttet, at gym nastik­ teori burde være et universitetsfag på li­ nie m ed de øvrige fag. En docent i faget, læge Jens Peter Johannes Lindhard blev i 1909 udnævnt, og i 1917 blev et professo­ rat i gym nastikteori oprettet, som Lind­ hard indtrådte i. Den praktiske del a f u d ­ dannelsen skete i tilknytning til gym na­ stikkurset på Statens Lærerkursus, med teologen og gym nastikpioneren K.A. Knudsen som leder. Fra 1911 blev den praktiske uddannelse overdraget til det nyoprettede Statens G ym nastikinstitut- det senere D anm arks Højskole for Le­ gem søvelser (DHL) - m ed K.A.Knudsen som forstander. Med teologen K.A. K nudsen som leder a f det praktiske gym nastikkursus, og vi­ denskabsm anden og lægen Johannes Lindhard som leder a f gym nastikteorien, var scenen sat for en kultur- og m agt- Teoretisk og videnskabelig foranderlighed

H vorfor og hvordan folk dyrker id­ ræ t og hvad det betyder for deres fysiske, psykiske og sociale liv er blandt andet spørgsm ål, som bliver stil­ let på Institut for Idræ t Instituttet, som blev oprettet i 1997, er sidste skud på stamm en a f institutter på Det naturvidenskabelige Fakultet, m en dele a f instituttet og faget idræ t har været tilknyttet til fakultetet i næ sten 100 år. Idræ t i d et danske skolesystem går til­ bage til skoleloven i 1814, hvor gym na­ stik, som det dengang hed, kom m ed i den begræ nsede fagrække udfra en idé om den kropslige dannelses betydning for en sam let dannelse a f børn. En civil - det vil sige ikke m ilitæ r-u d d an n else a f

Jens Peter Johannes Lind- hard (1870-1947) professor og leder a f Gymnastikteo- retisk Laboratorium . Lind- hard havde en vision om at idræ tsfaget skulle under­ bygges med flerfaglig vi­ den, m en hans egen forsk­ ningsindsats var primæ rt at finde i fysiologien.