S_DetNaturvidenskabeligeFakultet_1850-2000

JiiiJ t*ål ^^tt#ii^5dd^2 f*i^€5ci€Mr^øci d^5n ^5■FicBHGiE'B*

É w ' :-

§ y;;;:i t lS . ':

¡Æi-:■> ■ • ri;t

■

5*

':■: ■

Kong Frederik den 9. begyndte i 1949 at svømm e i D HL’s svømm ehal. H allen var reserveret til kongen to gange om ugen, og det var sjæ ldent tiden ikke blev be- Kongen blev ved ankom sten m odtaget a f dh l ’ s vagt- m ester, som i anledningen altid var iklæ dt jakke og slips. For at skåne kongen for de nysgerrige blikke, blev der trukket et gardin for, så m an ikke fra hovedbygnin- nyttet.

gens hall kunne følge med i begivenhederne. Men no- gen fulgt alligevel m ed - for i studenteroprørets ånd o p­ ponerede S tudenterrådet ved København Universitet i 1968 m od, at kongen brugte dhl ’ s svømm ehal. Kon- gen trak sig øjeblikkelig tilbage, og gardinerne i forhal­

len blev for altid fjern et H

11a®

kam p m ellem L indhard og K nudsen om videnskabelighed. Idræ ttens begyndende videnskabelige underbygning tog på m ange m åder udgangspunkt i gym na­ stikkens dogm er, blandt andet troen på den ranke ryg som indikator for su n d ­ hed. K am pen blev et opgør m ed rom an­ tikkens naturfilosofi og indsæ ttelse a f en m oderne naturvidenskab m ed fokus på m uskel- og kredsløbsfysiologi. Kampen resulterede i, at den praktiske og teoreti­ ske uddannelse for en årræ kke fik fælles ledelse, idet Johannes Lindhard i perio­ den 1930-38 også fungerede som for­ stander på Statens G ym nastikinstitut. G ym nastikken indtog herefter ikke læ n­ gere hovedrollen i uddannelse og forsk­ ning. Idræ tten var så sm åt ved at komm e på dagsordenen. Den naturvidenskabeli­ ge teori gav idræ tten en fysiologisk tolk­ ningsramm e, m en m ed idræ ttens udvik­ ling og øgede sam fundsm æ ssige betyd­ ning krævedes en bredere forståelse. I løbet a f 1970'erne og 1980'erne ud­ vikledes der b landt andet på d h l og Center for Idræ tsforskning (oprettet på K U , Det naturvidenskabelige Fakultet i 1991) forskning indenfor hum aniora og sam fundsvidenskab. 1 1997 blev hele uddannelsen sam m en­ lagt i en adm inistrativ enhed, Institut for Idræ t ( if i ), bestående afD et hum anfysi­ ologiske L aboratorium (tidligere del a f August Krogh Institutet) og Center for Idræ tsforskning og dh l . Teori og prak­ tik far her m ulighed for gensidig inspira­ tion. Instituttets tilhørsforhold på fakul­ tetsplan er Det naturvidenskabelige Fa­ kultet, som m ed ifi har faet en øget fag­ lig spændvidde. Bygninger og anlæ g oprettet til bestem te funktioner er en rig kilde til forståelse a f forskellige tiders kropskultur. De æ ldste bygningsværker, sportsanlæ g findes i G ræ kenland fra ca. 500 f.kr. H er optræ ­ der Stadion, Hippodrom ogGymnasion. De to førstnævnte til konkurrencer, løb og hestevæddeløb, det sidste til træning. Bedst kendt er m åske Gym nasiet i Olym- pia, der indeholdt palæstra. Palæstra var åbne rum , pladser til løb, spring og kast omgivne a f om klæ dnings- og baderum . Der var Gymnasier i udkanten a f alle større byer, de var åbne for alle frie borgere Idræ tsbegrebets forander­ lighed - fra gymnastik til idræ t og dans

(ikke slaver og kvinder!). Til denne, sim ­ ple type hørte de berøm te A theniensiske Akademiet hvor Platon holdt til, og Lykeion, hvor Sokrates holdt sine dialo­ ger. K ropslig træ ning og åndelig reflekti- on gik her hånd i hånd. Institut for Idræ ts bygninger fungerer som en illustration på idræ tsbegrebets og den praktiske idræts foranderlighed i det 20. århundrede. Da det første prakti­ ske kursus i 1898 blev oprettet havde ud­ dannelsen til huse i en træ barak på Ta­ gensvej. Da barakken havde udtjent sin tid, blev den flyttet til h ik og tjente her som klubhus i en årræ kke. Indholdet i uddannelsen var dengang prim æ rt gym ­ nastik. G ym nastikken var fortsat det cen­ trale, da instituttets nuværende hoved­ bygning blev bygget i 1920-23, og to gym nastiksale - en herresal og en dam e­ sal - danner bygningens sidefløje. Som salenes navne indikerer, var de to køn ad­ skilte og dyrkede hver deres aktivitet, i det dengang m oderne rum - m ed ribber på væggene og over dem vinduer, som m uliggjorde, at dagslyset kunne slippe ind. De m ere idrætslige aktiviteter begynd­ te lidt efter lidt at fa overtaget - også i ud­ dannelsen, hvilket blandt andet afspejler sig i navneæ ndringen i 1940 fra Statens G ym nastikinstitut til D anm arks H øjsko­ le for Legemsøvelser, d h l. Skiftet blev understøttet a f opførelsen a f en idræ tshal og en svømm ehal. Idræ tshal­ len stod færdig foråret 1940, og svømm e­ hallen blev fuldført i begyndelsen a fjanu­ ar 1941. Allerede i 1943 fulgte Otto M øns- ted-hallen, OM -hallen, der skulle bruges både a f de studerende ved d h l og Stu­ dentergym nastikken (nu u s g ). Institut­ tets navneforandring og de nye faciliteter illustrerer en bevægelse fra gym nastik m od idræ t og øget specialisering. Hvor dagslyset før slap ind i gym nastikkens rum stillede udviklingen afidræ tten krav om at kunne kontrollere og regulere. Det kunstige lys kan her tages som et udtryk for idræ ttens krav om standardiserede forhold. 1970'ernes ideer om lighed - også m ellem kønnene - betød med lidt forsin­ kelse, at undervisningen i 1980'erne blev kønsintegreret. Idræ ttens m arkante ind­ flydelse ses i at også gym nastiksalene ek­ sempelvis havde faet basketkurve og o p ­ sæ tning til volleynet, og de forvandlede rum gav ikke længere tilstrækkelig ud­ fordringer til udvikling a f gym nastikkens

m indre fastlagte bevægelsesformer. I 1996 blev et nyt rum ovenpå herresalen indviet, en dansesal, hvor de eneste red­ skaber er m usikanlæ g. I det sm ukke rum med spejle på væggene og vinduer fra gulv til loft og udsigt til den gam le »rekt­ orhave« kan kroppene nu udfolde sig. 1 1999 kom så den bygning, som sam ­ ler instituttets idé - et idræ tsfag med bredde, dybde og udsyn. Frederik den 9. hallen - som den kom til at hedde - rum ­ m er alle disse muligheder, og har i virke­ ligheden forbilleder helt tilbage i antik­ ken. Bygningen er utrolig sm uk m ed sto­ re, buede glasfacader. Dens sam ­ m enskæ ring a f de tre geom etriske for­ mer: Kvadrat, rektangel og cirkel, skaber en m eget spæ ndende rum kom bination, hvor lys og udsyn er dom inerende ele­ m enter. Den cirkulære ribbevæg bag glasfacaden afgræ nser det store rum fra undervisningsnicher og opholdsom rå­ der. Det er tæ nkt som et m ultifunktionelt rum , der kan anvendes til m ange forskel­ lige aktiviteter. R umm et kan m ed en fol­ devæg opdeles i to, så der sam tidigt kan foregå forskellige aktiviteter. Visionen Frederik den 9. hallen tilgodeser nuti­ dens behov for at kunne kom binere teori og praktik, forskning og undervisning, og kan stå som en vision om opbygnin­ gen a f et nyt institut med flerfaglig eks­ pertise. I hallen kan der træ nes i m ange a f id­ ræ ttens aktiviteter, og sam tidig kan øvel­ ser og bevægelser direkte analyseres med måleudstyr koblet til pc'ere i forsknings­ rum i underetagen - og i de tilgræ nsende undervisningsrum kan de opnåede m åle­ resultater diskuteres og gennem gås som teoribaggrund for de praktiske øvelser. H er er forudsæ tningerne til stede for at kropslig træ ning, videnskabelig registre­ ring, diskussion og refleksion kan gå hånd i hånd. I den henseende er der en direkte linie tilbage til det græske Gym- nasion. ■

Lindhard i gang med registre­ ringer a f ryggens ogforsidens konturer blandt andet i forsøg på at afvise praktikernes do­ gmer om den ranke ryg. For­ søgsperson er den senere profes­ sor Emanuel Hansen.

17