S_DetNaturvidenskabeligeFakultet_1850-2000

Bjergværksdrift: Den virksom ­ h e d hvor m an oparbejder bry- devÆrdige m ineraler: et eksem ­ pel er fabrikkerne, knyttet ril sølvm inerne i K ongsberg, N orge.. Jasterm esrer: En em bedsm and der justerer, det vil sige kon- : tiel le rer, den rette størrelse 3 f m a k - ogvejeredskuber. Københavns bombardement: Den engelske flåde brugte Vor Frues kirkespir som bom be­ m å l så det er ikke mærkeligt, at Laboratoriet i Skidenstræ de gik til; derim od er det overra­ skende, at Skr. Petri kirke ikke blev ram t. ■

Gennem tiderne

Kemisk mi jik » JSL M...Ml. .m In s t it u t

3 D-struktur a f enzymet peberrodsper- oxidase, fastlagt a f Proteinstrulcturgrup- pen på Kemisk Institut under anvendelse af røntyendifraktionsdata. Strukturen har yiuet detaljeret indsigt i enzymets reaktionsmekanisme.

D e første optegnelser om et egent­ ligt Kem isk Institut stam m er fra begyndelsen a f 1771, hvor Struen- see tog initiativet til at oprette Laborato­ rium Chym icum til D anm arks og N orges Universitet. Ved hans fald i januar 1772 blev planerne im idlertid skrinlagt, og først fem år senere, da den værste o p ­ standelse havde lagt sig, genoptog pro­ fessoren i zoologi, M orten Briinnich, der dengang også havde ansvaret for kem ien, idéen for at fremm e udviklingen a f bjergværksdriften (se forklaring ovenfor) i Norge. Endelig i 1778 om byggedes så et drivhus i Skidenstræde (nu Krystalgade) til laboratorium ; det var et a f de første undervisningslaboratorier i verden. Det lå om trent dér, hvor universitetsadm ini­ strationen i dag har til huse i den gam le m useum sbygning ved siden a f Universi­ tets-biblioteket. Om tum let institu t Da Det m atem atisk-naturvidenskabelige Fakultet blev oprettet i 1850, havde Insti­ tuttet allerede haft en om tum let tilværel­ se. Bygningen i Skidenstræde blev delvist ødelagt under K øbenhavns bom -barde- m ent i 1807 (se ovenfor) og blev derefter stort set ikke brugt. Forelæ sningerne holdtes så i Ø stergade 52 indtil det i 1813 lykkedes H. C. Ø rsted at fa Universitetet til at leje sig ind i d etT hottske Palæ (den nuværende franske am bassade). Lokaler­ ne var im idlertid dårligt egnede til ekspe- rim ental-kem i, hvorfor m an i 1819 lejede plads til Instituttet i snedkerm ester Pin­ gels gård (Nørregade 21), en ejendom , der var opført nogle fa år før. H er boede og arbejdede Ø rsted, som i 1819 isolerede

telsen a f Fakultetet. På det tidspunkt var forholdene blevet så trange, at professor E. Scharling søgte og fik bevilget et helt nyt laboratorium på en dertil indkøbt grund i Ny Vestergade n . Kemi på Nationalmuseet H er var store øvelseslokaler, professorla­ boratorium og på førstesalen et auditori­ um til cirka 200 tilhørere, altså så stort som det nuværende kem i-auditorium på H. C. Ø rsted In stitutet (Aud. 2). Kem i­ kerne flyttede derfra i 1892, og bygnin­ gen blev i 1929 overdraget til N ational­ m useet, der stadig anvender de oprinde­ lige stinkskabe. D et var i disse laboratori­ er at professor Julius T hom sen gennem ­ førte sine om fattende term okem iske un ­ dersøgelser, blandt andet i et til 18 °C term ostateret rum . H an havde også in­ teresse for teknisk kem i, fik i 1858 kon­ cession på udvinding a f kryolit og udvik­ lede med stor dygtighed kryolitsodameto- den. Kryolitten blev brudt i Ivigtut, tran s­ porteret til København og om dannet til soda og alun, der anvendtes i papirindu­ strien. T hom sen var aktiv på m ange om ­ råder; for eksem pel var han justerm ester (se forklaring ovenfor) i København og m edvirkede ved udform ningen a f både m øntreform en i 1874 (kroner og ører) og m ålreform en (m etersystem et), der dog først gennem førtes i 1910. Blandt andet blev det dengang forordnet, at 1 snaps (et rumm ål) er lig 35 ml; det har m an vist glem t i dag! S. M. Jørgensen blev bestyrer for Poly­ teknisk Læ reanstalts kem iske laboratori­ um i 1867, m en først senere (1887) ud-

stoffet piperin (fra sort peber) og året ef­ ter opdagede elektrom agnetism en. Det var iøvrigt i denne bygnings auditorium , at Studenter-foreningen blev stiftet i 1820; ved den lejlighed var der sam let 78 personer, og det var på enevældens tid kun tilladt, hvis der var en øvrighedsper­ son til stede. Det var her H. C. Ørsted. Det kem iske laboratorium , der var ind­ rettet i gårdens køkken og fadebur, blev også arbejdsplads for W illiam Zeise, der isolerede de første xanto-genater, stoffer, der i dag har teknisk vigtige anvendelser. Zeise havde cirka 10 m edicinske, farm a­ ceutiske og andre studerende, der arbej­ dede m ed både kem isk syntese og analy­ se, og m an ved at de anvendte gode vægte til de kvantitative studier. 1 1823 fik Ø rsted em bedsbolig i Studie­ stræ de 6, og en del a f bygningen blev indrettet til laboratorier. I disse lokaler frem stillede han året efter - som den første - grundstoffet alum inium i ren, m etallisk form . U nder dette arbejde op­ fandt han den såkaldte »Ørsteds m eto­ de«, der i dag anvendes industrielt, for eksem pel under frem stillingen a f m etal­ lisk titan. I forbindelse med oprettelsen a f Poly­ teknisk Læreanstalt (nu D anm arks Tek­ niske Universitet) i 1829, udvidedes de kem iske laboratorier, dels i Studiestræde og dels med nye lokaler i Skt. Peders Stræde (Studiegården). Universitetsprofessorerne i kem i og fysik blev også lærere ved Læreanstalten, og nogle blev bestyrere a f laboratorierne dér, en ordning, der bestod indtil 1962. Disse forhold tiltrak studerende, og an­ tallet nåede op på 64 i det akadem iske år 1851-1852, altså um iddelbart efter opret­

AfSven Harnung, lektor og institutleder på Kemisk Institut.

Faget kemi har sin oprindelse i den praktiske viden, der var nødvendig for udøvelse a f tidlig lægekunst og »bjergværksdrift«, og der har på Københavns Universitet været undervist i begge emner siden fundatsen a f 1539 .

18