S_DetNaturvidenskabeligeFakultet_1850-2000

William Christoffer Zeise, 1789 - ¡847. Zeise blev i 1822 den første professor, der udelukkende hav­ de kemi som fagom råde. Samme år frem stillede han som om talt ovenfor xantøgenforbi ndelserne. Senere isolerede han »Zeises salt«, en ethylenholdigplatinfor­ bindelse, hvis struktur diskutere­ des i m ere end 100 år, før den blev endeligt opklaret efter 2. verdens­ krig. 11834 opdagede og navngav han den svovlholdige stofgruppe »mercaptan«, der forekomm er udbredti naturen, foreksem pel i kaffe. Nu er nogle m ercaptaner sæ rdeles ildelugtende fstinkdyrs d u ftsto f er a f denne type), o g ane­ kdoten fortæller, a t han blev ud­ vist af Det kongelige Teater, fordi han stank. ■

| På den tid, hvor det første kem iske insti- stut blev oprettet, blev vægten et vigtigt ¡redskab i det kem iske laboratorium . ¡Franskm anden A. Lavoisiers arbejder (cirka 1775 -1789) m ed kvantitativ kemi viste sig at blive skelsæ ttende, m en andre ¡forskere arbejdede på lignende måde. H erunder er en sym bolsk beskrivelse a f en kem isk reaktion gengivet på to måder. Det er klart, at den første præ cist afspej­ l e r datidens viden om denne proces, men ¡den gam le alkym istiske notation er ikke praktisk, specielt ikke, fordi hver forfat- ter havde udviklet sin egen version h eraf

FOTO: DET KONGgp BILLEDSAMLINGgf!

¡R eaktionsligning fra slutningen a f det 18. århundrede (T. Bergman, 1774):

nævntes han til professor i kem i ved Uni­ versitetet. Også han var en frem ragende eksperim entator, der isæ r er k endt for sine synteser a f de såkaldte koordina-ti- onsforbindelser. Striden m ellem ham og den schw eiziske kem iker A. W erner (No­ belpris 1913) om at forstå disse forbin­ delsers struktur fandt sted i årene 1892- 99 og betragtes nu som et klassisk ek­ sem pel på, hvordan konkurrence i forsk­ ningen kan skabe ny erkendelse. Trængsel I m idten a f det 19. århundrede var der be­ stræ belser på at udvide Læ reanstalten, men planerne stilledes i bero efter opret­ telsen a f Den Kgl. Veterinær- og L andbo­ højskole i 1858. Også professor P. L. Pa- num s forsøg (1864) på at oprette et sæ rskilt kem isk øvelseslaboratorium for læ gestuderende strandede. Im idlertid opstod der i 1870'erne, efter at teknisk kemi var blevet et sæ rligt fag, et voksende behov for udvidelser. 11883, da skoleem - beds-eksam en indførtes på Universitetet, var der 173 studerende (tre dage per uge) til obligatoriske kem iøvelser og m ere end 220 tilhørere ved forelæ sningerne, så også her blev der pladsm angel. Det lykkedes Julius T hom sen at fa be­ villing til Polyteknisk Læ reanstalts nye bygninger ved Sølvtorvet (1890) og til Universitetets Kem iske Laboratorium , ukls , nye bygninger på Ø ster Vold (1892). U niversitetsbygningerne var di­ m ensioneret til også at rumm e cirka 50 farm aceut-studerende, m en da fabrikant a f osteløbe Chr. H ansen skæ nkede grund og bygninger til Den farm aceutiske Lære­ anstalt i Stockholm sgade (1892), blev der ret god plads på ukl . 1 1942 flyttede far­ m aceuterne til Den farm aceutiske Høj­ skole i Universitetsparken. 1 1908 afholdtes en professorkonkur­ rence m ellem Niels Bjerrum og J. N. Brønsted, der da begge var 29 år. Brøns- ted vandt og blev bestyrer for et nyopret­ tet Fysisk-Kemisk Institut, placeret på Læreanstalten. Fysisk kem i blev snart et obligatorisk fag, og eftersom både poly­ teknikere og universitetsstuderende skulle have deres fysisk-kem iske uddan­ nelse på dette institut, blev pladsforhol­ dene for trange. Med international hjælp byggedes i 1928 et nyt laboratorium på Blegdamsvej 19. Brønsted er m est kendt for sin syre-base-teori, m en bør også h u ­ skes for de første præparative adskillelser

a f chlor- og kviksølvisotoper. Kviksølv- præ paraterne beror nu hos The Royal In- stitute ofChemistry, der fik dem overdraget i anledning a f dets 100 års jubilæ um i 1977- Kunsten a t vise kemi Den forskning og undervisning, der fandt sted i de 70 år på ukl , skal ikke diskuteres næ rm ere her, m en det skal dog nævnes at kem iforelæ sninger med dem onstrationsforsøg siden H. C. Ø rsteds dage har udgjort en vigtig del af kem iundervisningen på Universitetet. Således blev laboratoriet i Ny Vestergade udstyret m ed et sæ rligt indrettet eksperi- m entkateder, der blev flyttet m ed til ukl i 1892. Traditionen lever stadig på vore universiteter, og sæ rligt vigtigt er det, at enhver gym nasielæ rer i kem i skal have gennem gået et universitets-kursus i un ­ dervisningsforsøg, altså i kunsten at vise forsøg for en større forsam ling. D anske kem ikere har altid været stæ rkt optaget a f internationalt sam ar­ bejde, og m ange har ydet en betydelig indsats i den Den internationale kem iske Union, iupac . Således var professor Ei­ nar Biilmann præ sident i en m eget lang periode (1928-1934), m en også professor K. A. Jensen fra U niversitetet og profes­ sor S. Veibel, A. Kjær og A. Bjdrkman fra Læ reanstalten bør nævnes i denne sam ­ m enhæ ng. Studenterboom I slutningen a f 1950'erne voksede stu ­ dentertallet stæ rkt, hvorfor professorer­ ne i fysik, kem i og m atem atik foreslog (1957) at opføre et fælles institut for disse fag på Nørre Fælled. I årene 1959 -1 9 6 3 blev H. C. Ø rsted Institutet, hcø , opført. På det tidspunkt lå det uorganisk-ke- m iske laboratorium på Læreanstalten i Sølvgade, det fysisk-kem iske på Bleg­ damsvej og det organisk-kem iske i Østervoldgade. På loftet og i kælderen her havde de nye spektroskopiske labora­ torier til huse. Flytningen til hcø (1962) gav altså anledning til en væsentlig kon­ centration a f universitetskem ien, og sam tidig ophørte »unionen« med Lære­ anstalten. Den adm inistrative struktur var lidt kom pliceret, for udover de fagligt begrundede laboratorier og afdelinger i de tre fag fik hcø en bestyrelse på i alt 16 professorer og en driftsingeniør; alle dis­

se enheder havde selvstændig finanslovs­ bevilling! På hcø oprettedes fem laboratorier, ét for hver a f de fem professorer. Kem isk Laboratorium 1, kl . i , J. Bjerrum (uorga­ niskkem i); kl . 11, K. A. Jensen (organisk kemi); kl . m , A. Langseth (organisk kem i, spektroskopi), fra 1963: T. A. Bak (teoretiskkem i); kl . iv , C. J. Ballhausen (fysiskkem i); kl . v , B. Bak (molekyl- spektroskopi = kem isk fysik). 11994 ud­ videdes Instituttet med en afdeling i for­ skerbyen Symbion, der etableredes som kl . v i (m aterialevidenskab). 1 2000 har Staten givet en særbevilling til at flytte dette laboratorium tilbage til hcø , der ombygges til også at rumm e disse aktivi­ teter. Op- og nedture 11963 var der 48 fastansatte professorer, lektorer og am anuenser; dette antal steg til 64 i begyndelsen a f 1970'erne, men faldt til 55 ved den store afskedigelses­ runde i 1985. Det videnskabelige perso­ nale, vip , blev im idlertid hurtigt forøget, først m ed tre fra Det lægevidenskabelige Fakultet, siden til ialt 63 stillinger i m id­ ten a f 1990'erne. N edskæ ringerne i slut­ ningen a f det 20. århundrede har været hårde ved Kem isk Institut; antallet a f fa­ stansatte vip er nu om kring 50 og ventes at blive på 46,5 i 2003, altså et fald på godt 27 % på k napt 10 år. Den teknisk­ adm inistrative stab faldt i samm e perio­ de fra 57 til 42. Det er første gang i Insti­ tuttets m ere end 200-årige historie, at en stigende undervisningsbyrde har resulte­ ret i en faldende stabsstørrelse. Med styrelsesloven a f 1970 blev de fem laboratorier om dannet til styrelseslovs­ institutter og året efter oprettedes Ke­ m isk Centralinstitut, kcl , som et sam ar­ bejdsorgan m ellem dem . Lokalt fungere­ de denne ordning ikke sæ rligt godt, fordi KCL-rådets kom petence var uklart defi­ neret, m en Fakultetet opnåede en betyde­ lig adm inistrativ lettelse. 1 1990 blev Ke­ m isk Institut etableret som ét institut med de 5 laboratorier som afdelinger. Herved blev der skabt et velfungerende institut, d eru d en større vanskeligheder har kunnet udvikle og modernisere hele den tekniske infrastruktur, der kræves for at kunne løse de komm ende års ud­ fordringer inden for kem isk forskning og undervisning. ■

En vandig opløsning a f alm . s a lt(@ 0; natrium chlorid) blandes med en vandig opløsning a f salpetersyrens sølvsak ( 0 ) . Vandet (V ) indeholder nu sølv ()» , mu- riatsyre (+ © , a f muria = saltlage; saltsy­ re), alkali (© *,) og salpetersyre ( + 0 ) . D er udfældes hornsølv, skrevet under nedadvisende parentes (¡DØ, luna c- ornea; a f luna = m ånen og com u = horn; m ineralet sølvchlorid er et hornagtigt stof, der kan skæ res med en kniv), m e­ dens natronsalpeter ( 0 * 0 ) forbliver i opløsning. Reaktionsligning fra begyndelsen a f det 19. århundrede (J. J. Berzelius, 1813): Samme reaktion som ovenfor beskre­ vet; dog er notationen for fasen (aq = "opløst i vand”, s = "fast sto f') en senere opfindelse. NaCI(aq) + Ag l\l03(aq ) = AgCI(s) 4 N aN 0 3 (aq ) En sådan ligning er knyttet samm en m ed begreber som ækvivalens og støchiom etri, og den vigtigste opgave i propæ deutisk kem i er at lære de stude­ rende om reaktionsligningen og dens an­ vendelser.