S_DetNaturvidenskabeligeFakultet_1850-2000

tygn in g på forsiden a f ’ÉefUngske Tidende åen 10. februar 1934 f a r indvielsen af dét nye ma­ tematiske institut, i sin indvielsestale havde Bvhr sagt at »det vigtig­ ste ydre hjælpemiddelje r en matematiker erja dog en sofa, ag sd måske en papirkniv-, Harald Bohr spillede samme rollefax dansk matematik som hans mere kendte store­ bror Niels Bohr gjorde fo r danskjysik (Ber- Ungske 1934). -

Escher: Circle Limit III. En hexagonal mosaik (flisebelægning) a f den hyperbolske ikke- ptefc Euklidiske plan i Poincares model. Den har mange interessante sym- metrier, som kan beskrives gruppe-teoretisk.

AfJesper Lützen, lektor på Institut for Matematiske Fag.

Dansk matematik har i dag en international førerposition. Dermed videreføres Det natur­ videnskabelige Fakultetets fornemme matematiske arv, der blandt sine hovedfigurer tæller den ledende matematiker - og lands­ holdsfodboldspiller - Harald Bohr.

C ft Iht ftW idifcrr

titt S o /* " . (Hareid ih.hr).

D et m atem atisk-naturvidenskabeli- ge Fakultet - det var navnet på det ny fakultet der for 150 år siden blev udskilt fra Det filosofiske Fakultet. Alene navnet signalerer at m atem atik nok har en tæ t tilknytning til naturvi­ denskaberne, m en at det ikke er en natur­ videnskab. Ved fakultetets oprettelse var de fleste nok a f den opfattelse, at for ek­ sem pel geom etri handlede om rum m e t- hvorm ed m an m ente det abstrakte ideali­ serede fysiske rum . Men i m odsæ tning til fysikkens grundprincipper m ente m an nok at m atem atikkens aksiom er ikke var em pirisk baserede, m en var indlysende (eller »a priori« i filosoffen Kants for­ stand). O pdagelsen a f den ikke-euklidiske geom etri førte dog til en æ ndring a f den­ ne opfattelse a f m atem atikkens aksio­ mer: »Grunden til den Uenighed, der hersker om Forstaaelsen a/de/ørste Principer, trorjeg er den, at manjoruexler Mathematiken, der er en rent logisk Videnskab med Fysiken, der væsent­ lig er en Eifaringsuidenskab. Mathemati­ ken vælger sine Forudsætninger vilkaarlig og udleder af dem, hvad der kan udledes ad logisk Vej. At Forudsætningerne a/prak-

oprettede Institut for M atem atisk Stati­ stik og Forsikringsm atem atisk L aborato­ rium . De tre enheder blev i slutningen a f 1990'erne slået samm en til ét Institut for M atem atiske Fag, som også rumm er de operationsanalytikere som blev ansat da m atem atik-økonom iuddannelsen blev o p retteti 1986. Den voldsomm e ekspansion i perio­ den 1956-1995 skal ses i lyset af, at der i samm e periode opbyggedes nye universi­ teter i Roskilde, Odense og Å lborg med hver deres m atem atiske miljø. Man kun­ ne nok frygte at en så stor udvidelse a f m atem atiksam fundet ville true kvaliteten a f dansk m atem atisk forskning, m en det er gået lige m odsat. Både i København og ved de andre universiteter er der m eget stæ rke forskergrupper og enkeltperso­ ner, der har sat D anm ark helt centralt på det m atem atiske verdenskort. En under­ søgelse fra i år viser således, at artikler skrevet a f danske m atem atikere citeres gennem snitligt m ere end noget andet lands m atem atikartikler. I denne for­ stand kan vi altså være stolte a f at vi her i landet laver verdens bedste m atem atik. Hvorvidt denne førerstilling vil overleve den 20 % 's reduktion som vi i disse år er inde i, vil kun frem tiden kunne afgøre. ■

flyttede senere til bedre lokaler, men først i 1929 foreslog Hjelmslev at Carls­ berg Fondet skulle bevillige m idler til et Institut/or Mathematik og Philosophie. Pen­ gene blev bevilliget, m en da H arald Bohr fik udvirket at insti tutet blev bygget som nabo til storebroderen Niels Bohrs Insti­ tutJor Teoretisk Fysik blev filosofien glem t. Det ny institut blom strede snart, blandt andet som resultat a f H. Bohrs in ­ ternationale anerkendelse for hans teori for næ stenperiodiske funktioner. Teorien for disse funktioner som Bohr kunne vise at m an kunne udvikle i rækker i stil med Fourierrækker, er nok D anm arks største bidrag til m atem atikken. Ved nazisternes m agtovertagelse i Tyskland var Bohr m eget aktiv i be­ stræ belserne på at redde jødiske m ate­ m atikere ud a f landet. Nogle a f disse m a­ tem atikere, blandt andre m atem atikhi­ storikeren O. N eugebauer, blev i Køben­ havn en årræ kke, og en enkelt, W. Fen­ chel, forblev her hele livet og blev profes­ sor i m atem atik i 1956. N etop 1956 m arkerer begyndelsen til sto­ re omvæltninger. Studentertilgangen til den m atem atisk-fysiske faggruppe steg fra et ret konstant niveau på 40-50 om året før 1954, til 106 i 1956 og 193 i 1960. Dertil skal tilføjes, at Aarhus Universitet i 1954 oprettede et Naturvidenskabeligt Fakultet, der i 1956 optog 34. Den eks­ plosive vækst blev ledsaget i 1960 a f en ny studieordning som var stæ rkt påvirket a f Bourbaki-skolens ideer om abstrakte m atem atiske strukturers centrale rolle. Lærerstaben blev drastisk udvidet, og på forslag fra den ledende m atem atikpro­ fessor B. Jessen, blev H.C. Ø rsted Institu- tet bygget. H er flyttede M atem atisk Insti­ tut ind i E-fløjen samm en m ed det i 1961 Eksplosionen 1 9 5 6 -6 4 og nutiden

Således udtrykte Juli- us Petersen i 1883 m eget klart den nye opfattelse a f m atem atikken som en videnskab, ^ der er helt uafhæ ngig a f naturviden­ skaben. M atem atikken forblev dog en nyttig hjælpevidenskab for de fleste naturviden­ skaber, og i løbet a f det 20. århundrede også for m ange fag uden for fakultetet. Dansk matematik for 1 5 0 år siden 11600-tallet var der flere danskere som Thom as Fincke, Rasm us Bartholin og G eorg M ohr som leverede internationalt anerkendte bidrag til m atem atikken, m en i 1700-tallet sakkede dansk m ate­ m atik bagud. Det eneste bidrag som nu nævnes i generelle m atem atikhistoriske bøger, er nordm anden Caspar Wessels geom etriske repræ sentation a f de kom ­ plekse tal som blev p ublicereti 1799 a f Det Kgl. danske V idenskabernes Selskab. Dette lidt triste billede, der dog ikke ad­ skiller sig fra situationen i de fleste andre lande, forbedredes kun langsom t i be­ gyndelsen a f 1800-tallet. Universitetets professor i m atem atik var m est optaget a f at undervise i elem entæ re em ner ved førsteeksam en (philosoficum ), og de få artikler de trods alt fik trykt i udlandet, fik ingen varig betydning. Om kring 1850 blev en del a f m atem atikprofessorens kræfter frigivet til undervisning i højere m atem atiske emner, idet filosofikum re-

Methoder og Theorier (1866, 2. udgave 1879) blev en international best­

i l » ^

seiler. Den seneste franske ud­ gave udkom i 1990! Også hans alge­ brabog og bøger om m ekanik nød inter­ national anseelse, m en i eftertiden er han m est kendt for sine banebrydende arbej­ der inden for grafteori, m atem atisk øko­ nom i og kryptografi. Im idlertid fordybe­ de han sig ikke nok i disse em ner til at hans bidrag fik en væsentlig indflydelse på hans sam tid. Thiele og G ram spillede en væsentlig rolle for dansk forsikringsvæsen, og be­ gyndte en lang dansk tradition for stati­ stik og forsikringsm atem atik. Bohr-epoken Som en a f sine sidste officielle pligter ved universitetet var Z euthen opponent ved H arald Bohrs doktordisputats om sum - m abilitet a f såkaldte D irichletrækker. Bohr blev først ansat ved Polyteknisk Læreanstalt, hvor han dog også undervi­ ste universitetsstuderende i de indleden­ de kurser. 11930 fik han en lærestol ved universitetet. En a f hans første opgaver var opbygningen a f et m atem atisk insti­ tut. M atem atikerne havde fra 1873 kunnet m ødes i M atem atisk Forening som holdt aftenm øder på en restaurant. 1 1907 fik Niels Nielsen oprettet et beskedent m ate­ m atisk laboratorium m ed en bogsam ling i et lille tagkam m er på læ reanstalten. Det

duceredes til et m eget lille kursus, m e­ dens der blev indført en m agisterkonfe­ rens i m atem atik. Fakultetet havde én lærestol i m atem atik, og dens første in­ dehavere: Ramus, Jiirgensen og Steen hævede undervisningen op til et niveau som om kring 1870 førte til et internatio­ nalt gennem brud. M a tem a tik på internationalt niveau Om kring 1870 skrev syv m atem atikere doktordisputats, nem lig H.G. Zeuthen, J. Petersen, C. Crone, H. Valentiner, T.N. Thiele, J.P. G ram og J.L.W.V. Jensen. Dis­ se m atem atikere bidrog alle på væsentlig m åde til m atem atikkens udvikling. Zeu­ then - professor ved universitetet 1883- 1910 - blev anset for en a f sin tids største eksperter inden for den gren a f den alge­ braiske geom etri, der kaldes antalsgeo­ m etrien. Sam tidig var han en ledende m atem atikhistoriker, hvis dybe m atem a­ tiske analyser a f den antikke m atem atik og 1600-tallets m atem atik, stadig læses. H ans skolekamm erat J. Petersen som i 1887 fik universitetets andet nyoprettede professorat i m atem atik var i sam tiden kendt for sine skolebøger, hvoraf især

II&.

tiske Hensyn vælges med Henblik til, hvad derforekommer i Na­ turen, har i videnskabelig

Henseende liden Betyd­ ning.)...) Naarjeg har sagt, at Mathemati­ ken kan vælge sine

Forudsætninger vil­ kaarlig, er det ma- aske rigtigt at tilfoje, at Forud­ sætningerne ikke ' C 4 - - a hinan-

Evad er det angående? »et er angående de algebrai- kurvers og fladers teori, tfved antalgeometrien er op-